FrederiksbergSlot_1896

140

Gercken og Brenno, — hvor lidet betydelige disse nu end kunne være, — vare nu ganske vist ikke de italienske Stukkatører, som vare virksomme paa det allerældste Frederiksberg, og flere af dem, som R i g a s og Br ent a og Parini , arbejdede, som det synes, kun rent haandværks- mæssigt, ved fladt Arbejde og ordinært Dynnikeværk; derimod synes »Johan Peter« ( 3 : Gi ampi e r o) Be l l as i o at have været en habil Kunstner; i det mindste udførte han, som vi foran have set, meget omfangsrige og betyde­ lige Stukkaturværker paa Frederiksberg Slot: i den store Sal, Rosen, i Kongeparrets Sovegemakker, i de to For­ gemakker, og fik disse Arbejder betalt med betydelige Summer. Og i 1703 gjorde han lignende Arbejder til Beløb af 850 Daler (nu i Værdi = 5100 Kr.) i Galeriet »iiberm Leungang« ved Kjøbenhavns Slot. En ordinær Gibser eller Fusker i Billedhuggeriet vilde man ikke have overdraget saa betydelige Arbejder. Hvor skrev alle disse italienske Kunstnere sig fra? Og de mange andre, som noget senere optræde her hjemme? Ja, efter Navnene at dømme synes de fleste af dem at have været Venezianere, eller i det mindste fra det Venezianske, som jo den Gang omfattede Halv­ delen af Italien Norden for Pofloden. Det er jo ogsaa bekjendt nok, at Frederik IV elskede Venedig og af Forkjærlighed for denne By og dens brogede Liv dvælede forholdsvis længe der, i Lagunernes Stad, hvor den lettest tænkelige Adgang til alle sandselige Nydelser den Gang og længe efter lokkede Skarer af Fyrster og Stormænd og rige Rejsende og fornemme Dagdrivere hen 492), og det ligger derfor nær at slutte, at mange Kunstnere, som maaske forgjæves havde søgt Lykke og Medbør ved Lagunernes Bredder og følt sig som Pygmæer lige over for de store hedengangne Mesteres Værker, ere udvandrede til den kunstelskende nordiske Monarks Hoved-