FrederiksbergSlot_1896

3 stakkels Husmænd, thi ogsaa saadanne fandtes i Hollænder­ byen, hviler Monarkens Haand tungt paa dem: de skulde ganske vist hverken »frembage« Brændeved eller »Møg« eller Tækkehalm, men de skulde »huer giøre een Dags Arbeide om Vgen til Printzessernis Gaard oc Haufge«8). I Dec. 1674 eftergav vel Christian V dem et Aars Land­ gilde paa Grund af »deris største Ruin oc Armod«9), og det hjalp maaske lidt for en Stund, men i Jan. 1675 maatte saa de fattige Bønder, maaske til Tak for oven­ omtalte Eftergivelse af et Aars Landgilde, »paa woris (Christian Vs) allernaadigste Behag (imod 1 Rixdlr. aar- ligen til Hielp udj deris AfgifTt)« afstaa af deres Fælled en Grund, 460 Alen lang og 190 Alen bred, — altsaa over sex Tønder Land — til Hollænderen Corne l i us van der Veer, hvem Kongen havde tilladt at anlægge et Teglværk10) der. Som man ser, gav Kongen med den ene Haand og tog med den anden. Det kan til visse ikke undre nogen, at Bønderne paa Ny Amager under saadanne Omstændigheder tabte Lyst og Mod og sank dybere og dybere i Fattigdom og Elendighed. Der var jo nok i deres By »et (17. Febr. 1664)11) allernaadigst priviligeret Kroe«, hvor de ved Finkelglasset og Bryhankruset kunde søge Trøst en kort Stund for Nød og Sorg og Savn, — men til at hjælpe dem ud af deres Armod og kummerlige Kaar egnede denne Kro sig ikke, lige saa lidt da som det i Følge kongelig Bevilling af 2. Okt. 1680 »udj dend Ny Hol- lænderbye udj Christen Eggertzen der til jndrettede Gaard« etablerede nye »Vertz Huus oc Gastgæberj«, hvor der var »Mad, Win, 01 oc anden Slags Drich sampt Logement . . .« 12). Bøndernes Elendighed blev ikke mindre, fordi der oprettedes Værtshuse i deres By, de begyndte for at friste Livet at bortsælge større og mindre Stykker af deres Jorder, nogle endog baade Hus 1 *