FrederiksbergSlot_1896

4 og Hjem og Gaard og Gods, — allerede 1682 eller før finde vi blandt Grundejerne derude Gehejmeraad Wibe, Hans Liebst »i Kiobenhafn«, Abraham Wust »ibid.«, Hans Knudsen Leegaard o. a .13), — saa, tilsidst, for at gjøre Ulykken fuldkommen, nedbrændte deres By paa et Par Hytter og deres lille faldefærdige Trækirke nær (13. Juni 1697)14)*), hvorefter Christian V lod den Del af den kongelige Ladegaards Mark, som hidtil havde været forundt Indbyggerne i Ny Hollænderby »til brugelighed«, udlægge til Enge, »saa at j bemelte Nye Hollænder Bye effterdags ickun bliver Huusfolk at nære sig af deris Haver«, hvorhos disse »Huus-Folk« i kirkelig Henseende blevehenlagte til »Hvide Ovre Menighed« (4. Oktb. 1698)16), ligesom de i retslig Henseende noget senere, 29. April 1699, bleve henlagte under Taarnby Birk17). Det er imidlertid ikke her Stedet til at komme nærmere ind paa alle disse og andre Ny-Amagernes Kalamiteter, det hører ind under Frederiksberg B y s Historie, og det er ikke den, vi ville skrive. Ny-Amagernes Vaaninger laa langs begge Sider af den nuværende Alléegade, — som den Gang ikke var en Gade, men en V e j18) — paa Frederiksberg, og Prinses­ sernes Gaard, som iøvrigt kun var en saakaldet Halv- gaard19), nærmest op mod den nuværende »store Rund­ del«. Mulig laa en eller to Bøndergaarde endnu længere ude mod Syd, noget hen paa den østre Side af den nu­ værende Pileallée. . Man kjender kun lidt til, hvorledes der saa ud paa Prinsessernes Gaard. Selvfølgelig har den ikke været noget Palads, — hvad der jo heller ikke var nødvendigt, da de nævnte unge kongelige Damer jo ikke residerede

*) Et Par Aar efter (28. Oktb. 1700, ny Stil) nedbrændte Største­ delen af Hollænderbyen paa Gammel Am ager15).