FrederiksbergSlot_1896

6 for Naboer og Gjenboer, Ny-Amagers skikkelige og enfoldige Bønder, Dirk Raj, Jan Thies, Cornelius Brakker, unge Jan Jansen25), Klaes Isbrandsen, Ties Pietersen, Dirk Jansen, Jakob Jansen Moy og hvad de ellers hed26), som stode udenfor og gjorde store Øjne over al denne for dem saa uvante Herlighed, — og endvidere 25. Nov. 1672, da Prinsesse Charlotte Amélie de la Trémoille og hendes bidske og gnavne Fru Moder Emilie af Hessen- Cassel paa deres Rejse til Kjøbenhavn gjorde Holdt paa Prinsessegaarden, hvor da en af hans Majestæts Gehejme- raader afhentede dem til Hoffet i kongelige Ekvipager27). Og sikkert nok havde de fattige Amagerbønder og deres Koner og Børn et Par Aar før staaet ved Gaardens Ind- kjørsel med ydmygt krummet Ryg og blottet Hoved og opspilede Øjne, da i Sept. 1669 den tyrkiske »Bassa«, Stortyrkens*) skinbarlige Fætter, Paschaen af Jerusalem, den hellige Gravs Guardian Ci ga l a Ottoman ankom til Ny Amager og den 30. i Kongens Karosse med 6 Heste for blev afhentet der af Hans Majestæts Ceremonimester Speckhahn28) og med stor Højtidelighed ført til Audiens hos Kongen, — og mulig have de gode Amagere gjort endnu større Øjne, da det kort efter kom for en Dag, at Stortyrkens skinbarlige Fætter, hvem de dog med egne Øjne havde set i Hans Majestæts Karosse med 6 Heste for, var en fræk Bedrager**), en forløben Jøde, og ikke mere Bassa eller Stortyrk end Klaes Isbrandsen og Jacob Moy og Dirk Jansen og deres andre gode og skikkelige Naboer og Gjenboer der ude.

*) Man erindre, hvilken Respekt Almuesfolk i de Dage havde for »Tyrken«. (Sml. Peder Paars II, 2). **) Man nøjedes med at udvise Bedrageren, der saa hæsligt havde mystificeret Kongen og Hoffet, af Landet. Han blev kort efter arresteret i Tyskland, skal være død paa Malta 1676 29).

Made with