FrederiksbergSlot_1896

da Kongen efter Prædiken besøgte Prinsens Gaard og Falkonergaarden37), og 27. Maj 1695, da Kongen trods stærk og vedvarende Hoste kjørte ud af Østerport rundt om Byen til Prinsens Gaard38). Efterhaanden synes Bygningerne derude at være blevne noget forfaldne, i det mindste hedder det i en Kontrakt af 11. Febr. 1698 »das tag uber selbigen Hausze so viel Stein davon seindt nieder gefallen« — ventelig under den frygtelige Storm Natten mellem 8. og 9. Octb. 1696, da en stor Del af Taget paa Kjøbenshavns Slot blæste ned39), — »sollen wieder werden aufgeleget undt mit Kalck einwendig bestrichen . . .«40). Man klinede og lappede bestandig paa dem, og et Par Aar senere satte man endog »en estage « til paa dem, — hvorom mere siden. Der findes desværre ikke — saa vidt os bekjendt — Afbildninger af Prinsens Gaard paa dette Tidsrum, — om den end findes afsat paa en Del Grundplaner fra Slutningen af det 17. og første Halvdel af det 18. Aar- hundrede41), — og saa godt som kun en eneste Be­ skrivelse (fra 1682) af den og dens Territorium42), og denne Beskrivelse er endda yderst kortfattet og saa konfus, at den er af grumme liden Værd. »Hans kongelig Høyheds Printz Fridrichs Gaard«, hedder det i dette gamle Dokument, — »liger udj Nye Amager Bye og er een half Gaard. Vid denne Gaard er en liiden Wenge — — — Gaarden hafver Ofverdrifft een half Gaards Deel paa Nye Amager Marck. Ingen Skouf eller Tørremoser.« Gaarden selv laa, som foran berørt, der, hvor nu Hovedindgangen er til Frederiksberg Have. Men hvor laa »den liiden Wenge«? »Hans kongl. Hoyheds Gaards Wenge liger synden wid ( d : for) Gaarden«, fortsætter det gamle Dokument.