FrederiksbergSlot_1896

16 i Haver med Olie og Oliefarve: Figurer af Egetræ slap med »mit Øhl wohl eingetrankt zu werden« 65), Statuer og »Kinders« og »Gevæxtpaatter« af Bremersten og Gul- landsk Sten blevne derimod overmalede med Oliefarve, end ikke Marmoret var helligt: Barattas Herkulesgruppe 1 Rosenborg Have maatte saaledes døje denne Medfart i Aaret 1740 66). I Haverne ved Prinsens Gaard paa Amager var der nu vel ikke saa mange »Kinders« og »Postyrer« som i Rosenborg Have, men dog nogle, og i 1698 fik Maleren Christian Zimmer en Hob Penge for at over­ stryge med Oliefarve »die stoere Bilder, som staaer i Lost Kortererne : 6 stoere Bilder, . . . 20 Stenerne Kugler paa postamenter, tre stoere postamenter med Løver paa, 2 Pyramider med Bilder paa, 2 dito af gehauen Steen«67). — A f alt foranstaaende fremgaar det, at Amagergaarden har været et temmelig beskedent Landhus for Kronprinsen til Danmark og Norge. Men Hans kgl. Højhed boede jo ogsaa hos sine kongelige Forældre paa Kjøbenhavns Slot eller paa Kronborg, Frederiksborg, Jægersborg osv. og kom kun i Ny og Næ til sin Amagergaard. Men hvor lille og ubetydelig denne end var, saa var den dog Kronprinsens egen, hans Ejendom; naar han befandt sig der, var han paa sine egne Enemærker, han befandt sig vel paa sin Amagergaard og »fornoyede sig der med allehaande Lystigheder« 68). A f det følgende vil man se, at disse »Lystigheder« ikke vare saa helt ringe, om end grumme uskyldige. Man glædede sig ved gode Taffeler i den store Sal, ved dybe Pokaler, ved Fastelavnsløj er og Mummespil i » Amacker habiter «, ved Ringriden og Carousseller og Nedsabling af Tyrker og Morer og andre Uhyrer, man »lod sig forlyste med angenehm Musique«, ved Synet af Diana’er og Nereider og Tritoner og andre mytologiske Skikkelser, i Illuminationsbelysning, i Grotter og Bosketter

Made with