FrederiksbergSlot_1896

39 og i smaa Leveringer har aldrig været god Økonomi. Det var noget, den høje Bygherre — og i al Fald Ernst Brandenburg — var fuldkommen paa det rene med. Altsaa satte man sig kraftig i Bevægelse for at tilveje­ bringe de nødvendige Bygningsæmner i passende Mængder, af god Kvalitet og til saa billig Pris som muligt. Der var nu først Mursten. Slottet skulde opføres af Mursten. Dem vilde man behøve mange hundrede tusender af. At skaffe dem til Veje vilde tage Tid, — altsaa saa man sig først og fremmest om efter Mursten. Saadanne kunde man faa fra »Niszoe« (Nysø?), Strand- gaard, Vedbæk, Flensborg, Aabenraa i Sønderjylland, fra Teglværkerne i »Nifaa« og Karlebo, fra Holland, — med hvilket Land Danmark den Gang stod i ganske anderledes levende Rapport end nu om Stunder, — og endelig ogsaa fra Teglværket ved Gamle Kongevej, den foran omtalte nu nedbrudte »Teglgaard« i Smallegaden, hvilken Tegl- gaard den Gang ejedes af Assessor Abraham Wust. Men, man skulde som sagt bruge mange hundrede tusender af saadanne Sten; det kunde maaske trække længe ud med at faa saa store Masser samlede alle Vegne fra; man maatte uden Tvivl kunne spare betydeligt ved selv at fabrikere dem; desuden var den høje Bygherre allerede utaalmodig efter at faa sit Lystslot, — som der endnu ikke var begyndt paa, — færdigt, thi i Kontrakt af 1 1 . Jan. 1700 mellem Kongens Overkammersekretær Dose og Ernst Brandenburg hedder det, at denne skulde sørge for, at Slottet »zu kiinftigen Pfingsten des itzt lauffen- den Jahrs« (1700) var saa vidt færdigt, at »die Balken und Sparren auf die Mauer gebracht werden (konnten)«. Under saadanne Omstændigheder kunde man naturligvis ikke komme nogen Vegne med Smaaladninger Mursten fra Holland og Flensborg eller Aabenraa eller en halv Snes Vognladninger fra Nivaa eller Vedbæk eller fra

Made with