FrederiksbergSlot_1896

46

trods Stedets Hellighed og trods Kongelig Majestæts Underskipper i Marinen Pe de r F i d j e s strænge Nær­ værelse, ikke er gaaet af uden mere end én drøj Ed og lystig Opsang 154). At Kongens Overkammersekretær, Hr. Ulrik Dose, efter hvad der i Kontrakten mellem ham og Ernst Branden­ burg var stipuleret, i Begyndelsen af Februar 1700 har ladet Grunden under Kjældrene udgrave og den opgravede Jord bortskaffe, tør vi ikke betvivle. Der var ogsaa allerede fra Nov. 1699 et helt Dusin eller flere Material- vogne til Stede »auf Amack«, som ventelig, i det mindste fra Febr. 1700, have været anvendte til Bortskaffelse af den opgravede Jord, og fire og tyve Materialheste vare opstaldede der ude, formodentlig i Staldene ved Prinsens Gaard, hvor der maaske har været kneben Plads nok til dem. Der var endog ansat en særlig »Grobschmied auf Amack« og en Hjulmand, P e d e rMa d s e n , eller Matzen; den første skulde føre Tilsyn med Materialhestene og derfor og for at holde deres Hovbeslag i Orden nyde 20 Rdl. Kvartalet155), den sidste have »Opsigt« med Materialvognene. Gartneren eller Urtegaardsmanden ved Prinsens Gaard havde at sørge for Foder til Trækdyrene og modtog allerede i Efteraaret 1699 som og senere en Hob Læs Hø »zu den Material'pfer&o.w .« For Resten tjente de kjøbenhavnske Vognmænd ogsaa lidt ved Byggeforetagendet paa Valby Bakke; 6. Dec. 1702 fik saaledes deres Oldermand D i d e r i k J e n s e n paa samtlige de Vognmænds Vegne, der havde aget Sten til Frederiksberg, 290 Daler (nu i Værdi ca. 1800 Kroner)166). Grunden blev altsaa udgravet, og Slottets Grundvolde bleve lagte tidligt om Foraaret 1700. Og solide nok vare samme Grundvolde, synes det; der medgik i al Fald 166 Pramladninger Sten til dem.