FrederiksbergSlot_1896

77 branddirektør i Kjøbenhavn. — I 1706 fremkom der For­ slag om at anlægge et nyt og — som man forsikrede — bedre »Wasserwerck« paa Frederiksberg. Dog herom mere siden, naar vi naa saa langt.

VIL

Haver og Anlæg.

Hvad Haver og Anlæg angaar, da skulde alt først skabes fra nyt, thi Højens Sider og Terrænet om dens Fod vare omtrent lige saa nøgne, som dens Top, da Byggearbejderne begyndte. Ogsaa maatte man sørge for at anlægge en passende Avenue fra Hans Majestæts gode Stad Kjøbenhavn ud til »Huset Frederiksberg« og de Haver, man vilde an­ lægge ved dette. Altsaa befalede Frederik IV, at der skulde anlægges Park og Have, efter Tidens Smag prydede med alskens Træer og »Gevæxter« og Statuer og »Kinders« og Vaser, og med Grotter og Vandkunster og Kaskader, — og derhos en lang og velbeplantet Avenue, som foreløbig kunde løbe op til den gamle Prinsens Gaard. Thi at dennes Haver og Vænge og øvrige Tilliggende inddroges under de nye Anlæg, er en Selvfølge. Med andre Ord: Kong Frederik IV befalede, at Frederiksberg Have og Frederiksberg Allée skulde an­ lægges. Og saaledes skete det ogsaa, i 1701 — 1703*).

*) Man havde, som foran meldt, allerede forlængst begyndt at plante lidt der, hvor nu Søndermarken er, men det egentlige Anlæg af denne skriver sig fra en langt senere Tid.

Made with