FrederiksbergSlot_1896

8o Den 19. Nov. 1701 skjænkede Frederik IV Maler­ svenden L o r e n s Han s en Wu l f f , »so auf Amack von der Stallage gefallen«, ti Rdl. 272). Dette er det eneste Ulykkestilfælde ved Byggeriet derude i den allerældste Tid, vi have fundet antegnet. Enten er der ikke forefaldet flere, eller ogsaa har den kongelige Bygherre ladet de andre Tilskadekomne sejle deres egen Sø. (Erindres maa det dog, at de eksisterende Kilder ere grumme faa, svagtrislende og fulde af Lakuner). Ved Arbejdet paa Ma r mo r k i r k e n i 1750— 1758 kom der saa mange til Skade, at man fandt det nødvendigt at træffe ganske ekstraordinære Forholdsregler til de forulykkedes Kur og Pleje 273). Det varede naturligvis meget længe, inden de anlagte Haver og Plantninger voksede sig høje og anselige. I 1702 hedder det, at det vilde vare flere Aar, inden de kunde give Skygge 274). Men allerede den Gang vare Alléer og Gange afstukne, snorlige og overskjærende hverandre under rette Vinkler, som det sig en ægte og uforfalsket Slotshave i fransk Lenotre-Stil egner og anstaar. Fra Terrassen foran Slottets nordlige Fagade førte, lige­ som nu, Sten- eller Marmortrapper ned ad Højens Skraa- ning til et Parterre med Vandspring i Midten; paa nævnte Skraaning, midt for Slottet, anlagde Ernst Brandenburg i 1705 et Kaskade værk af nogle og halvfemsindstyve murede Trin, over hvilke Vandet skulde styrte ned 275). I Parterret, paa begge Sider af Springvandet, saas Konge­ parrets kronede Navnechiffre, udførte i brogede Blomster og barokke Slyngninger, foran alt dette igjen regelmæssige Firekanter, indhegnede med klippede Buksbumhækker, over hvilke kuglerunde eller pyramideformede Træer hævede sig, hist og her smaa Vandspring og Bassiner omgivne af snørklede og forvredne Indfatninger af Bremer- sten, — og overalt, hvorhen man vendte Blikket, Rækker