FrederiksbergSlot_1896

84 hjemme tillod Monarken en Gang imellem saadanne i vor Tids Øjne barbariske Forlystelser, i 1707 lod han saaledes blandt andre »Lystigheder« afholde en Kamp mellem en engelsk Dogge og en Tyr og siden mellem en Hest og en Bjørn 290) og 26. Aug. 171 0 mellem en Tyr og en Bjørn, hvilken sidste kom tilkort. At man under saadanne Omstændigheder maatte have vel for­ synede kongelige Menagerier, er klart. Foruden Menageri og Fasanhuse og Kaninbjerge og Andeøer var der ogsaa talrige Volierer og Duehuse ved Hans Majestæts nye Lystslot og i Lysthaven. Men, som det synes, var der lige saa mange Høge og Væseler og Maarer og Ildere som Duer og Sangfugle, og allerede 1703 maatte Hofsnedkeren C l aus Ha r d e r * ) forfærdige adskillige »Habichtschlage und Wiesel-Fålle« til Haven der ude 292). Gr o t t e r kunde man i Barok- og Rokokotiden slet ikke undvære i nogen Fyrstes eller Stormands Park eller Haver, endsige da i Kongens. I Regelen bleve de an­ lagte over et fremstrømmende (naturligt eller kunstigt) Kildevæld eller over en lille nedstyrtende Kaskade og vare stundum af ikke ganske ringe Højde og Dybde, saa at der var Plads til et Galerie oven over det faldende Vand, og derhos prydede med Muslinger og Snegle af Bly, med Slanger og Frøer og »fihrbein« og »aller Hand sohmer fogel und andere thier« 293) osv. Undertiden var Grotten indrettet som en Eremitage, hvis Beboer, en kunstig, malet Trædukke, indhyllet i en Kapucinerkutte, vaagede over det klare og kjølige Kildespring eller det skummende Vandfald og allerydmygst og allersomunder-

*) Formodentlig Søn af Perlestikkeren N ik o l a j H a r de r (død Sept. 1689) og Sønnesøn af Frederik III’s Hofperlestikker C l a e s H a r d e r 291).