BygningskommissionensHistorie_1906

Byggeriet i K jøbenhavn v a r ret betydeligt i den saakaldte Guldbergske Periode, og den fremmedes som sædvanligt, ved at der tilstodes de byggende Indkvarteringsfrihed i kortere eller længere T id (indtil 30 Aar). Men gav alle disse Lettelser for de byggende, disse L y s t til at bygge, saa fremtvang de ogsaa mærkelige og vid trækkende Fo rd ring er fra disse. * i Saaledes i 1770 , hvo r en Brygger Olaus Baadt, der ejede seks smaa uanselige Vaan inger i Norgesgade (Bredgade), tilbød at nedrive disse Huse og i Stedet derfor opføre nye, saafremt Regeringen vilde laane barn 16000 Rdl. mod T ilbagebetaling i 16 Aar og 3 pCt. Rente, samt give ham »Expektance« paa den første ledige Auktionsdirektørtjeneste i K jøbenhavn eller paa Stempelforvalterembedet ved Øresunds To ldkamme r. Man v a r omtrent ved at opfylde dette ret beskedne Ønske, da de omhandlede Vaan inger »vare til største Vanzir« for oven ­ nævnte Gade; men tilsidst fandt Regeringen dog, at Fordringen v a r for stærk, og Sagen blev henlagt. Undtagelserne fra Byggebestemmelsernes strenge Fo rd ringer hørte ikke til Sjeldenhederne, selv om det ofte stred mod B r an d ­ forordningen, og Magistraten havde gjo rt Indsigelse. Overfor Amalienborgkvarteret v a r Autoriteterne stadig villige til at bringe Ofre, idet man stadig haabede, at dette skulde blive et aristo­ k ratisk og fornemt Kvarter. Efter Stadsbygmesterens Død skulde denne Post atter besættes. Der meldte sig flere Ansøgere, deriblandt liere Ikke-Arki- tekter, hvorfor det ved kgl. Resolution bestemtes, at »Die Aca- demie soll den geschicktesten von den 3 a u f Reisen sich befin­ denden Pensionairs vorschlagen, und der soll es haben«.