BygningskommissionensHistorie_1906

I sidste Halvdel a f F irsern e begyndte det at b live mere vid tløftigt at indsende Sagerne, og for H aandvæ rk sm esteren , som tillige h avd e sit H aandvæ rk at paase, b lev det mere og mere van skeligt at følge med. Der fremstod derfor ret naturligt en ny Stab , dels Haand- væ rksm estre, som lagde H aandvæ rket paa Hylden , og dels yngre M ennesker, som havde gennemgaaet T e k n isk Skole eller besøgt Akadem iet uden at tage A fgang. D isse kastede sig med Iver over den nye Opgave, at væ re Bindeleddet mellem Autoriteterne og de byggende. En Del a f disse frembragte meget godt paa P lan ern es Om- raade, Facad ern e lagdes der i den Periode ikk e ret megen Vægt p a a ; men der fandtes selvfølgelig ogsaa enkelte, der tog sig Op­ gaven meget let, sæ rlig m aaske paa Østerbro findes der mange Huse, som er fuld stændig ødelagte i P lanen for ikk e at tale om F acad ern e, der er rene Uhyrlighed er paa det a rk itek ton iske Om raade. Im id lertid fortrængte disse i Aarenes Løb H aandvæ rk s- mestrene, idet disse ret snart ind saa, at der v a r udmæ rket P lad s for begge. Det er derfor meget sjældent nu til Dags at se en Haand- væ rker indsende Tegn inger, herfra fraregnet nogle gan ske faa a f de ældre Mestre, der vedb livende holder paa det, der v a r Kotvm e i deres Ungdom , og saa en enkelt ny, som tror, at han med al den P rak tiskh ed , han sidder inde med, k an fremb ringe noget, der er meget bedre end det, de lave r, der udelukkende har kastet sig over den Opgave at tegne og konstruere. Det gaar dog som Regel snart op for ham , at han nød ­ vend igvis m aa b live den lille, og at han m aaske kan gøre mere Gavn som K ritike r end ved selv at komponere, og det ga a r i