591176714

den største. Ad begge Stier gik man skjærmet af gamle løvrige Træer, som d e t - i 1869 -70 -voldte stor Møje at udrydde med Rode, da Søgaderne anlagdes. Endnu i Begyndelsen af Halvfjerdserne havde Nørrebros Ra­ velin bevaret sin gamle landlige Karakter, men Bygge­ riet havde allerede taget Fart, og Gaderne voxede frem. Kommunen overtog Arealet 1870 i Henhold til Loven af 1867. (Om Bebyggelsen se Traps sidste Udgave ved H .W eitemeyer . 1ste Bind, Side 532-33.) - Maleriet af P. Ø lsted viser det indre Stykke af Ravelinen, set om­ trent fra Alléens Begyndelse, med lidt af Volden, Ro­ senborgs Taarne og Møllen i Stadsoberstens Bastion ved Gothersgade midt i Billedet. Vejen fra Nørreport til Alléens Begyndelse var noget længere end Tilfældet var ved Vesterport. - Ogsaa lier passeredes to Broer, hvoraf dog den sidste og mindste gik over en tør Grav. Den ses forrest i Ølsteds Billede udfor del gamle Hus med fremspringende Tag, hvor i sin Tid Told og Accise- eftersynet havde fundet Sted. Lignende Huse laa foran alle de gamle Byporte; det sidste staar endnu under Voldskrænten ved Amagerbrogades Begyndelse. 38. Delte, og det efterfølgende Billede, er malet af C arsten H enrichsen . De er begge indlemmede i Raad- husmuseets Billedsamling. - Det her gjengivne - lige­ som Billedet med Nørreport - angives malet 1847 (se Udstillings-Katalog over Raadhusmuseets Billedsam­ ling, September 1910), hvilket imidlertid ikke passer for dette MalerisVedkommende. De to Hjørnehuse ved Dosseringen og Nørrebrogade ses nemlig i Baggrun­ den, og det, der ligger tilvenstre, naar man kommer fra Byen, som er det tidligst opførte, er efter Oplysning af Architekt V. I ngemann , der nu er Ejer af Huset, byg­ get c. 1855-57 af Tømrermester W ildau . Ejendommen paa det modsatte Hjørne er opført af Tømrermester L endorf . - Wildaus Navn er knyttet til de tidligste Forsøg paa at fremtvinge Byggefrihed paa Fæstnings