BorkensLyre

129 hvad du og musen os betro’de; de kvad, på Borken her så dagens lys, og derfor — det er jo kun skyldig pris — gav vi den skat, du har opladt, det kære navn af Borkens lyre“ ! B o r c h : Tak kære søn; det var kønt a f j e r , det glæder ret mit gamle hjærte, og hils inspektor, hils en og hver — men se, alt tændes dagens kærte; så må jeg hort; ga til ro, min søn, din flid vil sikkert få sin rette løn! Hist i mit bo in Elysio jeg tænke skal på jer med glæde. B o r c h : Mel.: „Har I læst den Berl “ osv, Melpomene*), kom nu atter ind, og I andre osse! Op til himlen hurtigt som en v in d ! *) Om man tør slutte, at Borch har haft nogen forkærlighed for M el­ pom ene, siden hun nævnes først, henstilles til m ythologers og old- granskeros forskning.