S_Forskønnelsen_1937

w m S m

: ••;.v. -/„V *v. -V

I

\$ m m á

Kf-'.'v

^

O

# - ' J

'

MâÊM

/ , / X / - - .. V : S i

¡-.-i

i J W W . w V o ' u y V O /^ / i

VlT.V ;,W u ^ v /V C v ■V ;i I \V .

y u M ' í P N

y > " ^ x H s M ^ Ä S t ä

# 5 v v r ø s M § / V ^ ^ ;v; ^ W ^ j ^ i /

m W M

%y\J - y. J \J m P M J

m f c i

«

292814089

V V v v g i i i » «

F O R S K Ø N N E L S E N v i

U D G I V E T A F F O R E N I N G E N T I L H O V E D S T A D E N S F O R S K Ø N N E L S E

1937

X X . A A R G .

Redaktionsudvalg:

C a r l D u m r e i c h e r

C h r i s t i a n H o l m ( a n s v a r s h a v e n d e )

S t e f a n H e t s c h

R o l f S c h r o e d e r

I m l l k o l « h f o r i < ^ i i o K c

Side

D amh u ss ø e n . A f Hav eark itek t /:. Erst adMørgensen .................................................. 2 Hæd ersgalleri eller Kunstskænderi. A f A rk itek t Viggo Sten Møller ......... 4 Bakkehuset. A f K o n t o r c h e f Carl Heman ........................................................................... 7 Id é iK o n k u r r e n c e n om et M ind e smæ rk e for Digteren H. C.A n d e r s e n . . . . 10 F o r e n in g sm e d d e le ls e r ...................................................................................................................... 12 Forslag til Kun stmu seets U d v id e lse ................................................................................ 13 Mu s eum — Park — og Publikum. A f A rk itek t Viggo Sten M ø l l e r .................. 14 Forslag til Kun stmu seets Udv id else. A f A rk itek t Rolf Schroeder ................. 16 Rundetaarn — en af A a re ts Jubilarer. A f A r k itek t Thomas Havning . . . 20 Tale af F olk e ting sman d Jul. Bomholt paa Christianshavns V o l d — St. Bedes da gsa ften den 22. A p r il 1937 ............................................................................................. 22 F o r e n in g sm e d d e le ls e r ...................................................................................................................... 24 K o n k u r r e n c e n om M ind esmæ rk et for H. C. A n d e r s e n .......................................... 23 G r o s s e r e r Christian H olm og Politiinspektør E. Mellerup i Statsradiofonien den 28. Juni 1937 ............... 35 Brandfaren fo r F1o v ed stad en s T a a r n e ................................................................................ 37 Be skyttelse af h ø je Taa rn e m o d Brand. A f Brandinspektør, cand. polyt. K. W i s s i n g .................................................................................. 41 Belysning af T a a r n e ...................................................................................................................... 43 Et Belysningssp ørgsmaal. A f Maleren Sigurd Swane .................................................. 44 Indk ik i G aa rd e. A f D ire k tø r J. C. Petersen ................................................................. 45 H v itfe ld tsM o num e n te ts Omgivelser. A f Havearkitekt E. Erstad^Jørgensen . 49 Foreningens D i p l o m ...................................................................................................................... 51 »Syge B o g s t a v e r « .............................................................................................................................. 52 F o r o r d .................................................................................................................................................................................. 1

Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær), København.

N

a a r F O R E N I N G E N T I L H O V E D S T A D E N S F O R S K Ø N N E L S E h e r m e d p a a n y u d s e n d e r s i t T i d s s k r i f t , s k e r d e t i F ø l e l s e n a f , a t h v e r k e n F o r * e n i n g e n e l l e r M e d l e m m e r n e k a n u n d v æ r e e t O r g a n , d e r k æ m p e r f o r v o r e A n s k u e l s e r o g d r ø f t e r a l l e S p ø r g s m a a l o g S y n s p u n k t e r , d e r e r a f i n t e r e s s e f o r v o r t A r b e j d e . F o r e n i n g e n s O p g a v e r e r b a a d e m a n g e o g b e t y d n i n g s f u l d e . K ø b e n h a v n e r i k k e b l o t L a n d e t s H o v e d s t a d , m e n t i l l i g e e n S t o r b y i s t a d i g V æ k s t o g b ø r i b e g g e H e n s e e n d e r k r æ v e F r e m b l i k o g p l a n m æ s s i g B e h a n d l i n g a f a l l e S a g e r , s o m v e d r ø r e r d e n s U d s e e n d e , e f t e r i k k e b l o t p r a k t i s k e , m e n o g s a a s k ø n h e d s m æ s s i g e H e n s y n . V o r t F o r m a a l v e d * r ø r e r d e r f o r i V i r k e l i g h e d e n e n h v e r K ø b e n h a v n e r , s o m h o l d e r a f s i n B y , o g b ø r p a a e n h v e r V i s s ø g e s f r e m m e t o g h æ v d e t . H e r t i l h ø r e r i h ø j G r a d e t T i d s s k r i f t , d e r i k k e b l o t s k a l v æ r e e t B i n d e l e d m e l l e m B e s t y r e l s e o g M e d l e m m e r , m e n o v e r f o r O f f e n t l i g h e d e n e t t y d e l i g t U d ? t r y k f o r h e l e v o r t V i r k e . B e s t y r e l s e n h a r d e r f o r b e s l u t t e t a t f o r t s æ t t e „ F o r s k ø n ? n e l s e n “ , f o r h a a b e n t l i g b a a d e t i l G l æ d e f o r v o r e M e d l e m ? m e r , s o m h e r f a a r b e d r e L e j l i g h e d til a t f ø l g e m e d i A r b e j d e t o g O p g a v e r n e , o g til G a v n f o r F o r e n i n g e n , s o m d e r v e d s i k k e r t v i l v i n d e s t i g e n d e T i l s l u t n i n g s a a v e l h o s P r e s s e n s o m h o s B y e n s B o r g e r e . B e s t y r e l s e n .

F O R S K 0 N N E L S E N

Engen Nord for Damhussoen. I Baggrunden skimtes den pilebevoksede Dæmning mellem Sø og Eng.

D u m l i i i

i i .

D amhussøen og Engdraget umiddelbart Nord for er et af deArealer, der allerede fraNatu? rensHaand er bestemt til at blivePark forHoved? staden, og Stadsingeniør Olaf Forchhammers Bog „Kobenhavnsegnens grønne Omraader“ bragte da ogsaa forskellige Billeder derude fra og en kort? fattet Beskrivelse, hvori det hedder: „Det er be? klageligt, a t ikke AaernesVestside er blevet holdt fri for Bebyggelse. Terrænet her er under stærk Udstykning, som synes at ville brede sig uden at de for Parkbæltets Gennemforelse fornødne Area? ler sikres. Bebyggelsen er paa sine Steder, særlig langs den sydlige Del af Damhusaaen, en temme? lig daarlig Parcelbebyggelse, hvis Bagsider er et skæmmende Naboskab til et kommende Park? bælte.“ Ja! det er virkelig meget „beklageligt“, at ikke Aaernes Vestside er blevet holdt fri for Be? byggelse, men der er heller ingen Grund til Be? undring for Autoriteternes Forudseenhed med Hensyn til Udnyttelsen af Arealets nærmeste Om? 2

givelser mod de andre Verdenshjørner. Overalt har Grundejerne haft frit Spillerum, ingen Steder sporer man den allermindste Hensyntagen til Be? varelse af Damhussoens Omraade, som det ene? staaende Parkareal det er, eller rettere som det indtil for nylig har været. For meget af det, cier allerede er sket, lader sig kun redressere med stor Bekostning, og læs saa, hvor let Bogen og dens Forfatter mener at kunne bode paa Skaderne langs Aaens Vestside. „Hvor Udstykningerne gaar helt ned til Aaen, foreslaas gennemført en Sti eller Vej mellem Grundene og Bredden. En saadan Sti eller Vej vil bode noget paaManglen af et sammenhængende Parkareal og vil formentlig medføre, atBebyggelsen ogHaverne med Tiden vil kunne vende Facaden mod Aaen.“ Den Aa, der tales om, er de sidste Rester af den gamleHarrestrupAa, der tidligere løb gennem Damhussøen, men det, der nu er tilbage, er kun en Kloakgroft, en smal, boblende og stinkendeRende,

F O R S K Ø N N E L S E N

som snarest mulig burde dele Skæbne med Søens andet Afløb, den gamle Ladegaardsaa, der nu fører en skjult Tilværelse som Kloak underAaboulevardens Vej? baner. Paa Billederne Side 4 ser man den ene af de to paralleltløbendc Render, der begrænser Omraadet mod Vest. Billederne er taget fra Dæmningen langs Soen. Paa den anden Side Renden ligger en lignende kun noget lavere Dæm? ning, bag hvilken tlen anden Ren? de, ogumiddelbart ovenforGrøfte? kanten staar den Tjørnehæk, der danner Skellet mellem Parkarea? let og Parcelhusbebyggelsen.

PaaBilledet Side4 ses denyder? ste Dæmning i Forgrunden og tæt bagdenneTjørnehækken, der erdet enesteDække mod den livlige Byggevirksomhed udenfor. Det lyder temmeliguforstaaeligt, hvorledes Gen? nemførelse af en Sti eller Vej mellem Grundene og „Bredden“ skulde kunne rette paa de umulige Forhold, som her er skabt. Arealet til en saadan Sti eller Vej skulde altsaa købes eller eksproprie? res fra Parcelhushaverne, for Grøftekanten (det, der i Bogen benævnes Aabredden) er saa stejl som alle andre Grøftekanter og kan ikke afgive en Meters Areal til en Vej. Det vil altsaa sige,

Dæmningen mellem Sø og Eng.

at der mellem Parken og Husene vilde komme en Sti eller Vej i Stedet for en Strimmel Have. Det er ikke Vejforbindelse, der mangler. Gan? gen ovenpaa den inderste Dæmning giver fortrin? ligt Overblik over Søen, og kunde let gøres bre? dere, naar „Aaen“ bliver kloakeret, men det er Dække mod Bebyggelsen, der tiltrænges, og det opnaar man ikke ved at ombytte Havernes Træer med en Vejbane. Under smaa Forhold inde i en By maa man nøjes med at skabe en lille grøn Oase i Stenørke?

nen uden Forsøg paa at skjule Huse og Gader, men hvor der er vidt til Væggene, som ude ved Damhussøen, der er ethvert til? fældigtTIus, som trænger sigpaa, en Forringelse af Stedets Skøn? hed og af dets rekreative Værdi. Hvad vilde FrederiksbergHave have været, hvis der ikke var tæt Dækplantning til alle Sider, og var vi ikke alle enige om, at en Strimmel paa 15 Meter af Ør? stedsparken langs Grønttorvet vilde berøve Parken dens Værdi, netop fordi det vilde gaa ud over de Træer, der dækkede mod de omgivende Huse? Det, der skulde være sket ude ved Damhussøen før Udstyknin? gen togFart, varKøb af enStrim? mel Jord paa 40—50m Bredde

Eng.

Damhussøen set fra Foden af Dæmningen mellem Sø og I Baggrunden Roskildevejens Trærække.

3

F O R S K Ø N N E L S E N

D e t er altsammen saa fo r s øm t og planløst der; ude. Gam le m ishandlede G ran e r staar der A a r efter Aar, se Billedet Side 4. D er er cfterp lan tct mellem Pilene m e d A s k og Elm i Stedet fo r at plante Pile igen, naar vi endelig engang har et stort Stykke Land m ed en ensartet, særpræget Bevoksning. Selve Soen er 65 ha og Engen er af en lignende Størrelse. Fælledparken er g o d t 77 ha og Frede; riksberg hfave og Sønderma rken tilsammen 63 ha. D et vil m ed andre O rd sige, at D amhu ss ø en med sin Eng er H o v e d sta d e n s største sam lede Park; areal. D et ligger ved F lov edindg angsvejen til Kø; benhavn, og inden længe vil By en være v o k s e t uden om det med en Befolkn ing, der har samme

Parti af Bebyggelse Vest for Søen. Billedet er taget fra Dæmningen nærmest Søen, den anden Dæmning ses i Forgrunden og bag denne Tjørnehækken, der markerer Skellet ind mod Haverne. udenfor Aaen, for yderst at anlægge en V e j med Kloak og Allétræer og inden for en tæt Dæk ; plantning. Aa en kunde saa være blevet A a igen, og med denne forhold svis ringe Bekostning vilde man have sikret sig en stor og ejendommelig Park. Men som allerede sagt, det er ikke alene langs Vestsiden af Soen, der er noget at beklage. Ogsaa langs Engen er Udstykn ing en igang. R ød ov res Bønder parcellerer ud af deres Marker. Et stort Vaskeri er bygget tæt ind til Skellet og blander sit Sæbevand med Aa ens øvrige K loakindhold.

Fra Dæmningen Vest for Søen set mod Nord. Søen ligs ger til højre udenfor Billedet. Mishandlede Graner og lysegraat Kloakvand. T rang og samme Ret s om andre Bydeles Beb o e re til et Friluftsliv. Er det saa ikke utrolig sorgløst, at „U d v ik lin g e n “ , hvilket vil sige G run d e je rn e s private Initiativ, faar L o v at skalte og valte uden H en syn til andet end den øjeb likk elige Profit. Endnu kan der paa visse Strækninger lægges Be; slag paa en Strimmel Jord, bred n o k til en dæk; kende Beplantning, endnu kan der sættes en Stop; per for Etablering af u indhegned e Oplag sp ladser med Kulslagger, gamle Brædder og andet Skram ; mel, som o p p e -ved Ledagervej, og endnu kan det vel forhindres, at der k omm e r flere Fabriker k lods o p ad Parken. M ed lidt fornuftig Udhu gn in g og Beplantning kunde der uden nævneværdig B ek o st; ning gøres et værdifuldt Forarbejd e, og længe kan det vel ikke vare, før V a n d væ s n e t op g iv er Soen

Bebyggelsen med Haver helt ind til Tjørnehækken, der er plantet umiddelbart ovenfor den yderste af de to parallelle Muddergrøfter.

4

F O R S K O N N E L S E N

Den paabegyndte Udstykning ved Rødovre. Den gamle Kirke skjuler sig bag den store Pil midt i Billedet.

En lille Part af Villarækken set fra Foden af Dæmningen mellem Sø og Eng mod Øst hen over et Hjørne af Engen.

som Reserv oir for Byens D rikk e v an d sforsyn in g, en nærliggende T a n k e for enhver, der betragter det rige Fugleliv i den Smule V a n d paa Sobunden o g tænker, hvad det alt maa fo re m ed sig. Den, der har kendt D amhu ssoen for en Menne* skealder siden, der som D ren g har fisket G edder, h v or der nu er en Eng, og som har lidt Fantasi til at forestille sig, hvad for en herlig Folkepark der her er Materiale til at fremstille, han kan ikke undlade at ærgre sig o v e r den U fo rstand , hvor; med de g o d e Muligheder forspildes, Led for Led, I S ommer var der i Paris i „B e au x;a rts“ en U d ; stilling af Fotografier, som viste alle de M onu ; m en t;Am fib ie r, Paris har rejst fo r sine store Aand er, og Krigens manende Eksempel. D er blev taget skarpt paa det, der var rejst, og der blev ogsaa h en tydet til det, der ikke var blevet g od ; kendt. — D e rh jemm e fr a kender vi jo ogsaa en Del til M o num en tm on om an i. D er har været skre; vet en hel Masse om det Spørgsmaal, og noget har vi faaet flyttet eller forhindret rejst. An d r e T ing staar som stadig Mulighed for Bladenes Enquéterubrik — naar A gu rk erne blomstrer, sprin; ger ogsaa H o rup ud. Er der da noget i V e je n med B illedhuggerne? Begge Dele, efter min Me; ning. For det første synes jeg nok, vi er lidt vel ivrige efter at rejse Monumen ter, for det andet synes jeg K om iteern e banker Op ga vern e lidt vel h o jt op, for det tredie synes jeg ikke altid Billed; huggerne ta’ r tilstrækkelig menneskeligt o v erv ejet paa Sagen, og for det fje r d e er jeg af den A n ; skuelse, at mange af de Mænd, der rejses pran; gende M ind er over, af Sind var saa beskedne, at de gerne vilde have n ø je d e s med noget mindre.

Dag for Dag, og haabe, at rette V e d k omm e n d e snarest mulig faar Ø jn e n e op og siger stop. Damhussøen og Damhusengen er kun et enkelt Omraad e mellem de mange, det o v en for nævnte fortjenstfulde Væ rk om København segnens grønne Omraader beskæftiger sig med. Dets Forfatter er nu Flovedstadens Stadsingeniør, under hvem den A rt Opga ver sorterer, forhaabentlig vil det lykkes ham, maaske ved H jæ lp af den fo rbedrede Natur; fredningslov, at standse det N edb rydn ingsarbejd e, som foregaar derude, og redde, hvad endnu staar til at redde. E. ErstacEJørgensen. Det er jo nemlig et meget alvorligt Spørgsmaal at rejse et offentligt Monument. Man fremholder derved for Folket et Livssyn eller et Livsværk, der har været af saadan Format, at det b ø r tjene som Eksempel. H v o r tit kan man d e t? Ikke hver Gang, der rejses et Monumen t i K øbenhavn . Hv em var f. Eks. A lexander Foss? Jeg, som er Tekniker, v ed lidt om det; i hvert Fald, at han vistnok tjente en Masse Penge til Landet ved at lave Cementmaskiner og saadan noget. Maaske var han en fremragende Aand, men jeg ved det ikke; — og hvor mange af den brede Befolkning ved noget d e r om ? Er der saa Brug for et kostbart, offentligt Monumen t v ed en fremtrædende P lads? — Dette blot som et tilfældigt, men aktuelt Eks; empel. O g endnu et O rd om samme Monumen t: Har man alvorligt overvejet, om Stedet egner sig for Opstilling af et M ind esmæ rke i gammeldags skulpturel Monumen ta lud fo rmn in g ? Skaber man paa denne Indkørsels; og Parkeringsplads en vær; dig Baggrund? Den Form for Monumen t, der her er Tale om, kræver, ligesom saa megen gammel Kunst, en vis dvælende Stemning; — R o til O p ;

I l i i M l t k r s ; s a I l c k i * i e l l e r K i i i i s t s k æ i i d e r i .

5

F O R S K O N N E 1. S E N

der kan rejses en Blok paa vor røde Plads Raadhuspladsen — og Pladerne efterhaanden sæt; tes der. D et Spørgsmaal kan vi lave Konku rren ce om. A r b e jd e t paa Byens F orsk ønn e lse maa da sætte ind paa de mod ern e, regulerende Omraad er, hvor desværre Spørgsmaalet om Bortrensn ing af M onumen ter kan k omm e paa Tale, fo rd i U d v ik ; lingen har m e d fø r t Forhold , som i kke var her; skende, da M onum en tet rejstes. D ette gælder na; turligvis Storkespringvandet f. Eks. Man bør kritisk beskæ ftige sig med den ba rm ø ; niske, hensigtsmæssige Kva rterdannelse; med O p ; naaelse af G o d e r af folkelig A r t som Legeplad ser og Hvileparker; ogsaa Ud ren sn ing af fo ræ ld e d e Kvarterers G a a rd k om p lck s e r maa paa P rogram ; met. Na turligvis skal vi a rb e jd e paa Bevarelse af gamle Ting, der har Væ rd i, og naturligvis ogsaa med O p b y gn in g af kunstnerisk berig end e A rran ; gementer i Byen. M onum en tern e maa løses monumentalt, størt, af bred og grandios V irkn ing, som f. Eks. i sin T id An læ g et af Am a lie n b o rg Plads, søm nu er V id n e s b y r d om stor kunstnerisk Kultur i en histø; risk Periode, og stadig af Væ r d i for os. Eller Blaa; gaardsplads, der ejer en vis folkelig Kraft. Eller Placeringen af Grundtvigsk irken paa en Bakke, hvorfra Kirken ses vidt o v e r Landet og Byen. D er har været Muligheder fø r en straalende O p ; bygning af nye Huse langs H o lm e n s Kanal, men Chancen er forspildt, — man er nu igang med halvmodern e og gammeldags Facader i hver Ende af Gad en . Formentlig vil det gaa her søm ved Ostre Allé, h vor Beb yggelsen trod s Censur blev til den rene Pærevælling. En kunstnerisk Regulering af R idebanen , m ed Omdann else af denne til Brug for F o lk em ø d e r eller lignende Formaal, maa ligge lige for. R ide; banen er nu et Mora d s, Springvandet en sød lille provinsiel Straale, og Buegangene i d y b es te Før; fald. Borgergadekvarteret maa jo renses; — hvad planlægges der d é r ? Skal A realet blot v ed K om ; munens H jæ lp gøres til G en s ta n d før sædvanlig Grundspeku lation , eller kan Byen her skabe noget folkeligt værdifuldt. N o g le faa M onum e n ta lo p g a v e r er nu nævnt, og jeg mener ikke, jeg d erm ed har fjern et mig fra Artiklens egentlige Formaal: M o num en tern e; thi Løsning af disse O p ga v e r vil blive Æ r e s; monumen ter for de Folk, der bringer d em til Genn em førelse. Viggo Sten Møller.

fattelse af Form og Indhold, — Harmoni gennem Samspil af Genstand og Omgivelser. Den Stem; ning kan man ikke vente at fremkalde paa den lille grimme Parkeringsplads u dfor Y'esterboule; vard Nr. 18 og Fords Udstillingsvindue. — Jeg har valgt dette Eksempel p a a et Monument, der lige staar ov erfo r sin Realisation, og som allerede har givet Anledning til megen Polemik, fordi jeg der finder alt det koncentreret, som bar gjort mange Monumenter ogsaa i vor By upopulære eller ukunstneriske i Virkning. Formaalet er uklart, og derfor prisgivet Ligegyldighed eller snævre kriti; ske Betragtninger. Stedet er valgt uden Hen syn til Muligheden for Opnaaelse af et kunstnerisk fuldt lodigt Resultat, og reducerer dermed den kunstneriske Lejlighed til af give en grandios V irk ; ning for Folket. Man hædrer og gavner intetsomhelst ved at an; bringe Søjler og Sten og Figurer rundt omkring ved Hovedfærdselsaarer, Elaver og Pladser, fordi den kunstneriske Form, hvori vi stadig arbejder, skaber en uharmonisk Kontrast til den levende, stærkt bevægede Færdsel. Ogsaa de store Mosaik ; arbejder under Stærekassen tværs o v e r en befæ r; det Gad e er et slaaende Eksempel paa Kontrast mellem Kunst, der k ræver dvæ lende Iagttagelse, Ro, Tavshed, og et Færdselsliv, der forlanger Spring for Livet, og samtidig bibringer os en glad bevæget Rytme. V i maa gø re os dette klart, at Virkningen af Kunst i Byen skal være harmonisk, stor og folkelig i Ideen. D e smaa Klatterier vir; ker bare forstyrrende og stødende. Paa samme Maade: Sagen, der kræver et offentligt Monument, maa være stor, folkelig og indlysende. Men der; for vil vi alligevel gerne hædre de Kvinder og Mænd, hvis Indsats inden for en bestemt Idékreds har været banebrydende og forbilledlig. Det gæb der Videnskab, Kunst, Teknik, som andre Om ; raader. Hvordan nu opnaa dette? leg mener man skal skabe et Æresgalleri, hvor de dygtige Mænd og Kvinder kan faa et Minde, — et Æresm inde. Ligesom Ynglingen i Grækenland m od to g sin be; skedne og dog saa eftertragtede Løn — Laurbær; kransen — bor Anbringelse af en Æresplade i Galleriet i en af vore store offentlige Bygninger være en Hyldest, hvis beskedne Form maa tænkes at harmonere med aandeligt værdifulde Egenska; ber hos dem, der hædres. Det kan skabes i Raad; hushallen, eller i Universitetet, eller i V id en ska ; bernes Selskab, eller udenpaa et Hus, eller i Chri; stiansborg Slots Buegange, som tilsyneladende er lige ved at falde ned i H o v ed e t paa Folk. Eller 6

F O R S R O N N E L S E N

Bakkehusets Gaard med det gamle Kastanietræ og Mindestøtten.

B a k k i k l m » e t .

lig og privat Side at leje H o v e d flø je n af Aands* svageanstalten og derefter at aabne „D e Rahbek* ske M indestuer“ . I Februar 1935 skete der det, at kgl. Ordenshisto* riograf Dr. phil. Louis Bobé, der alle Dage havde vist Bakkehuset en særlig Interesse, tilbod Frede* riksbcrg Kommunalbestyrelse at stille et Beløb til Raadighed for Frederiksberg K ommun e til Erhver* velse af Bakkehuset paa visse nærmere angivne Betingelser, bl. a. at E jend ommen fremdeles skulde- bevares som Museum, at der ingensinde maatte op fores yderligere Bygninger paa Grunden, og at Frederiksberg Kommune skulde paatage sig den udvendige Vedligehold else af Bakkehusets Byg* ninger. Efter Forhandling med Ø stifternes Aandssvage* anstalt lykkedes det derefter den 1. N o v em b e r 1935 Frederiksberg Kommune at erhverve Bakke*

a k k c hu s ct“ , Knud L yhn e o g k amm a Rahbcks H jem , der i Gu ldaldertiden var M ø d e ste d for saa mang e af Samtidens Skønaander, købtes i 1859 af Ø stifternes Aandssvageanstalt, der først b en y tte d e det til Børneasyl og senere til Funktio* nærbolig og Oplagsmagasin. Omk ring Aarhun* dredsk iftet var Bygn ingerne meget forfaldne, men Aand ssvagean stalten kunde d o g ikke bekvemme sig til at nedrive dem. I 1903 afholdtes der paa Bakkehuset en litterær* og kulturhistorisk Udstik ling, som skulde danne Begyndelsen til et Museum for M ind er og N a v n e fra Guldaldertiden, og denne Udstilling vakte saa stor Interesse, at man i 1919 g en op to g A r b e jd e t for dels at istandsætte Bygnin* gerne og dels at indrette en Række Mindestuer. I 1925 dannedes af en K reds af interesserede Mæn d og Kvind e r „Stiftelsen Bakkehu set“ , og det lvkkedes dennes Bestyrelse med Støtte fra offent*

l ' O R S k O N N E L S E N

Øverst: Muren med Indgangen til Bakkehuset.

Nederst: Indgangen til „Bakkehushaven“, offentligt Anlæg. En Perle af en Have.

F O R S K Ø N N E L S E N

huset fo r de af Dr. Bohé til Raadighed stillede Beloh, og der indtræder nu en ny Ep ok e i Bakke* husets 1 Iistorie. \ idligt paa hora aret 1936 gik man i Gang med en grundig Restaurering af Bygningerne og en gen* n em g rib e n d c Om læ gn in g .af Haven. I Bygn ingern e installeredes Cen tralvarme og elek* trisk Lys, og selve M ind estuerne udvidedes med to Væ relser, der tidligere var benyttet til Beboelse. Væ re lse r n e blev indrettet til henholdsvis et Ewald* og et Oehlensehlagerværelse, og i Sidefløjen ind* rettedes et Biblioteks* og Ark iv væ re lse til Afbe* nyttelse fo r Studerende. Samtidig m e d Restaureringen af Bygningerne ud* v end ig indmu redes der over S idefløjen s Ind* g an g s d o r en Ma rm orta v le til M ind e om, at Nie. hr. Severin G run d tv ig i Bakkehuset digtede Sal* men „K irk e*K lokk e! Ej til H o v e d stæ d e r D en smukk e G aa rd sp lad s med det gamle Kasta* nietræ blev planeret, og omkring T ræet anbragtes en lav J o r d fo r h ø jn in g . O v ergang en mellem Gaards* pladsen og det egentlige Haveanlæg fik en smuk A ftra pn ing . Der anlagdes en stor Græsplæne, om* kranset af Busketter og Blomster, og der opstille* des Bænke fo r de Besøgende. Endelig op førtes der en H egn smu r omk ring Ha v en langs med Kam* m a sv e j og Rahb ek s Allé. Muren, der er l l/2m h øj, er o p fo r t af gule Sten med rod Tegldækning. I Muren er anbragt to Jernlaager, hvorfra der forer Stentrapper n ed til henholdsvis Have og Gaardsplad s. For ikke at forsty rre Udsigten fra

Paa Forsiden af M indestotten findes et karak* terfuldt Portrætrelief af Rahbek og Indskriften: „H e r boed e Knud Lyhne Rahbek og hans elske* lige Hustru“ . Paa Siden ses to Symboler — en vinget Sirene (D igtningen) og en Svale (Troska* ben) — ov en ov er henholdsvis Knud Lyhne og Kamma Rahbeks Forbogstaver og Dødsaar. Bakkehuset, som det er nu, med dets Gaardsplads og Flave fremtræder i en smuk og velholdt Stil. De gulkalkede T oeta ges Længer med deres røde Tegltage giver et hyggeligt Indtryk af Datidens harmoniske Arkitektur. Hele Stedet virker som en herlig Oase, som midt i den travle By indbyder til R o og Hvile, og man fornemmer, naar man betræder Bakkehusets Grund, en Duft af M inder fra en svunden Tid, en T id hvor Bakkehuset laa landlig idyllisk fjernt fra Byens Støj og Larm. Selvom Bakkehuset ikke længer kan kaldes en landlig Idyl, fortjener det dog stadig Betegnelsen Idyl. Saa velbevaret som det er og saa smukt i sin hele Fremtoning er det intet mindre end en Perle midt i Storkøbenhavns Bybillede. Haven er nu offentlig tilgængelig for Publikum. Gaa derud en Foraarsdag, naar Kastanien staar nyudsprungen med alle sine Lys eller en Efter* aarsdag, naar den pranger med sine gyldne Far* ver og hvo rfor forresten ikke en Vinterdag, naar der er faldet lidt Sne, og hvor O je t oplives af et Sceneri i hvid Uberørthed, der virker dob* belt betagende paa Baggrund af Byens sorte Gader. Carl Heman.

Rahbeks A llé ind o v e r Gaards* pladsen m o d Bakkehusets Byg* ninger er Muren paa en Strækning af 17 m ud for Gaa rdsplad sen af* brudt og erstattet af et Jerngitter. M id t for G ræ splænen paa G ræ n s en mellem H a v en og den grusede G aa rd sp lad s anbragtes M ind e stotten for Knud Lyhn e og Kamma Rahbek, tegnet af Arki* tekten G . F. Hetsch og u dfort af B illedhuggeren H .F .F reund. Som der staar paa M ind estotten s Bagside under den sørgende Erato (Kærlighedslyriken), blev den „sat af M e d b o r g e r e “ i 1833 v ed Laagen fra Ha v en ud til Alléen. H erfra flyttedes den i 1925 ind i Bakkehusets Baghave for endelig i 1936 at havne paa sin nuværende Plads.

F O R S K 0 N N E L S E N

l i l < l k o i i k i i r r o n <‘ 0

« 1 1 1

M i i H l < “ « i i i M ‘ i * k < ‘

t t . C . A n « l e r * < k n .

f o r » i j s t o r o i i

Foreningen til H o v e d sta d en s F'orskonnelsc hnr som b e k e n d t i ( ) k t o b e r i . A. u dsk revet en Id éko n k u rre n c e om et M in d e sm æ rk e for II. C. Andersen. Meddelelse om Kon k urren cen h ar fu n d e t Sted i Dagspressen og U g e b la d e t A rk ite k te n og ved Om tale i R adioen. Kon k u rre n ce p ro g ramm et har n e d e n s ta a e n d e O r d ly d : De konkurrerende staar frit med Hensyn til Minde smærke ts Kunstart og Karakter. Mindesmærket tænkes rejst i Københavns Kommune. Forslagene skal vises ved Tegninger, andre billedlige Fremstillinger eller Modeludkast i holdbart Materiale. løvrigt staar det de konkurrerende frit, hvilke Materialer og Frem* stillingsmaader de maatte ønske at anvende ved Konkurrenceprojekterne. Tegninger eller Modeller, der viser Placeringen, skal ligesom even tue lle Bygningsteg« ninger udføres i Maal 1:200. Andre Fremstillinger skal udføres i Maal 1:20. Paa perspektiviske Fremstillinger eller Fotografier maa ingen De l af det v is te være i større Maal end 1:20. Projekterne skal være ledsagede af en kortfattet, ma sk inskrevet Beskrivelse, som bl. a. skal indeholde et summarisk Overslag, indbefattet Kunstnerhonorar. Projekterne skal endvidere ledsages af u igennemsigtige, for seg lede Konvo lu tter, der indeholder Kunstnerens Navn og Adresse. Projekter, der ikke overholder samtlige foranstaaende Bestemmelser, bliver ikke op taget til Bedømmelse. Konkurrenceprojekterne skal under Anonym ite t ind leveres i Ud s tilling sbygn ingen ved Charlottenborg Tirsdag den 25. Maj 1937 Kl. 9 Fm.— 6 Em. Inden denne Dag og efter sidstnævnte Klokkeslet modtages ingen Projekter. Ved Indleveringen af et Projekt vil Overbringeren faa en Kvittering for Mod tagelsen , og samme Nummer, som findes paa Kvitteringen, paaklæbes saavel Konvo lu tten som Pro« jektets enkelte Dele. Efter endt Bedømmelse aabnes kun de Konvolutter, som er ind leve rede med og num« mererede som de Projekter, der enten er præmierede eller anbefalede til even tue l nærmere Udarbejdelse. Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse har bevilget et Beløb af 3.000 Kr. til Præmier. Konkurrenceudvalget skal tildele dette Beløb samlet eller delt til Forfa tterne af et eller flere af de indkomne Projekter. Beløbet maa dog ikke deles til Præmier, der er mindre end 500 Kr. Præmiebeløbene udbetales af Foreningen til de Forfattere, hvis N a v n og A d r e s s e findes i de med de præmierede Forslag ind leverede Konvolutter. Dersom der ved et Projekt har fundet Samarbejde Sted mellem to eller flere Kunst« nere, maa Konvolutten foruden d isses N a vn og Ad r e ss e tillige ind eho ld e Medd e le ls e om, hvem der er berettiget til at modtage et eventuelt Præmiebeløb. Er dette ikke sket, for« deles Præmiebeløbet ligeligt mellem de angivne Forfattere. Projekter, der præmieres med 1000 Kr. eller derover, tilhører Foreningen til Hoved« stadens Forskønnelse, medens Forfatterne beholder Kunstner« og Forfatterretten. Konkurrenceudvalgets Beslutninger tages ved simpel Stemmeflerhed. Staar S temmerne lige, gør Konkurrenceudvalgets Formands Stemme Udslaget. Konkurrenceudvalget skal skriftlig mo tivere Bedømme lsen og udtale sig om, hvilke Pro« jekter Udvalget kan anbefale til nærmere Udarbejdelse og mulig Ud føre lse. ) Kunstnere, der er fodt i Danmark, eller som har erhvervet Dansk Indfødsret. 10

Kunstart og Kurakler. Beliggenhed. Fremstillings* maade.

Maalestoks: forhold.

Beskrivelse.

Ufravigelige Betingelser. Indlevering.

Bræmier.

Ejendomsret.

Bedømmelse.

F O R S K Ø N N E L S E N

Foren ingen til Hov ed s tad en s Forskønnelse brandassurerer hvert af Projekterne for ind­ til 500 Kr. fra den Dag, de er indleverede, til Ud leveringen eller den Dag,de skalvære afhen tede , men Foreningen har iøvrigt intet Ansvar for Projekterne. Foren ingen til Hoved s tad en s Forskønnelse vil foranledige Konkurrenceprojekterne ud# stillede offentlig, efter at Bedømme lsen har fundet Sted. D e t b ekend tgøres ved Av ertissemen ter i Berlingske Tidende, Nationaltidende, Politiken og Soc iabD emok ra ten , naar de Projekter, der ikke overgaar til Foreningens Ejendom, kan a fhen te s mod T ilbagelevering af ovennævn te Kvittering. Foren ingen har intet Ansvar for Projekter, der ikke er afhentede inden Ud løbe t af den fa s tsa tte T idsfrist, og har efter dennes Ud løb Ret til at tilintetgøre dem. O P L Y S N I N G E R Som Ve j ledning for de konkurrerende anføres, at Konkurrenceudvalget anser H. C. Andersen# M onum en te t i Kongens Have for saa godt og saa vel placeret, at der ikke bør foretages Ændr inger af dette Monument. M inde t om H. C. Andersen ønskes imidlertid hædret paa en Maade, der — selv om det vil kræve betydelige Midler og tage lang Tid at gennemføre — i højere Gradkommer til at staa i Forhold til, hvad han har betydet for vort Folk og alle Folkeslag. D e r som der ved denne Idékonkurrence fremkommer et eller flere Forslag, der ved Be# liggenhed og Komposition baade i sig selv og i Forhold til Omgivelserne skønnes egnet til V idere føre lse , er det Foreningen til Hovedstadens Forskønnelses Hensigt at stille andre 3.000 Kr. til Raadighed for en videre Udarbejdelse i noget større Maal. Foreningen til Hoved s taden s Forskønnelse har forpligtiget sig til ikke at videreføre Forslag, der ikke af Konkurrenceudvalget er anbefalet til Udførelse. D e r som det ved nærværende Konkurrence eller paa ovennævnte Maade skulde lykkes at fremskaffe et Pro jek t til et Mindesmærke for H. C. Andersen, som vinder saa stor Aner# kende lse , at det ogsaa af Foreningens Bestyrelse ønskes opført, og den skønner, at der er Mu lighed for dets Gennemførelse, er det Foreningens Hensigt at danne en Monument# kom ité — bl. a. med Repræsentanter for forskellige Institutioner og Foreninger — til Til# ve jeb r inge lse af Midler og til at gennemføre Sagen. De r som en saadan Komité bliver nedsat, har Statsminister Th. Stauning givet Tilsagn om at være Kom itéens Formand. Programmet og oven staaende Vejledninger og Oplysninger er udarbejdet af det af Foren ingen ned sa tte Konkurrenceudvalg, der bestaar af Arkitekt Kaare Klint, valgt af Ak ad em isk Ark itek tforen ing , Billedhugger Rasmus Harboe, Billedhugger Jens Lund og Billedhugger Ol af S tæhnN i e l s e n , valgte af Dansk Billedhuggersamfund, Do c en t Dr. phil. C. Elling, Haveark itekt E. Er stadHorgensen, Arkitekt Egil Fischer, Grosserer Christian Holm, Kunstmaler Emi l Krause, Billedhugger Ri kard Magnussen og Arkitekt Rol f Schroeder (Ud# va lgets Formand), valgte af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, samt Kunstmaler, Pro fessor Kræs t en Iversen, valgt af Konkurrenceudvalget. Foranstaaende Program og Oplysninger er godkendt af Bestyrelsen for Foreningen til Hov ed s tad en s Forskønnelse, der foruden ovennævn te 7 Medlemmer, der er valgte af For# en ingen, bestaar af Musikdirektør ved Livgarden Th. Dyring, Overretssagfører St ef an Het sch, Materialforvalter, Borgerrepræsentant Rich. Lillie, Solodanser ved De t kgl. Teater Karl Me r # riid, Overretssagfører I. Lehn Schioler, Direktør H. H. Schou, Statsminister Th. Stauning, Overretssagfører, Folketingsmand H. F. Ulrichsen.

Ansvar.

Udstilling.

Afhentning.

Monument: komité.

Konkurrence: udvalget.

Foreningens Bestyrelse.

Kobenhavn, den 25. Ok tobe r 1936.

R o l f S c f i r o e d e r Konkurrenccudvalgets Formand.

C h r i s t i a n JH o l m

Formand for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.

11

F O R S K Ø N N K L S E N

Form an d en for Bestyfelscn, G ro s se re r Christian Ho lm , re d e g jo rd e for Planen om et n y t H. C. A n d e rs emM o n um e n t ved en R ad io u d sen d e lse den 22. F e b ru a r d. A. og u d talte blan d t a n d et her:

F o r e n i n g e n til H o v e d s t a d e n s F o r s k ø n n e l s e h a r t a g e t d e n n e s t o r e S a g o p s o m e t n a tu r # lig t L e d i d e n s A r b e j d e , o g d e n v il n u s ø g e at r e a l i s e r e d e n n e T a n k e , s a a m e g e t d e s t o m e r e , s o m d e r derigennem kan gives vor Tids Kunstnere en betydelig Opgave. S a m t id ig m e d , at d e r i v o r H o v e d s t a d r e j s e s et M i n d e s m æ r k e , d e r i f u l d e s t e M a a l bli# v e r D i g t e r e n v æ r d i g t , v il d e r f o r h a a b e n t l i g k u n n e t i l f ø r e s B y e n et M o n u m e n t a f h ø j k u n s t# n e r is k V æ r d i , e t M o n u m e n t , som. v i sa a at s i g e d a g l i g k a n h a v e f o r Ø j e , o g s o m o g s a a f o r d e F r e m m e d e , d e r b e s ø g e r H o v e d s t a d e n , k u n d e b l i v e e n S e v æ r d i g h e d , e t u o m g æ n g e l i g t M a a l f o r d e r e s F æ r d — p a a R æ k k e m e d G l y p t o t h e k e t , R o s e n b o r g , T h o r v a l d s e n s M u s e u m . K o n k u r r e n c e n s :a a r a a b e n f o r alle d a n s k e K u n s t n e r e h j e m m e o g u d e o g i o g f o r sig f o r enhver Dansk, d e r h a r e n I d é , d e r k a n f ø r e til L ø s n i n g a f O p g a v e n . „ ...... N a a r v i n u s ø g e r at s k a b e d e t t e n y e M o n u m e n t , e r d e t v o r t H a a b , at v o r e K u n s t # n e r e — m u lig t v e d e t Samarbejde i n d e n f o r alle K u n s t a r t e r — g e n n e m d e r e s K u n s t — arkiz tektonisk, billedligt, digterisk, sculpfurelt — v il v æ r e i S t a n d til, at v i a lle D a n s k e o g F r e m m e d e — k a n g e n f i n d e o g g e n n e m d e t s k a b t e K u n s t v æ r k e r i n d r e s o m o g g l æ d e s v e d n o g e t a f alt d e t v i d u n d e r l i g e , s o m H . C . A n d e r s e n g e n n e m s in e H i s t o r i e r o g E v e n t y r h a r f r e m k a l d t i v o r F an ta si. „.... . A t d e r u d e o m k r i n g i V e r d e n a l l e r e d e l æ n g e h a r v æ r e t e n b e t y d e l i g I n t e r e s s e f o r d e n n e Sag, h a r m a n e r f a r e t v e d H e n v e n d e l s e r g e n n e m G e s a n d t s k a b e r o g K o n s u l a t e r m e d A n m o d n i n g o m at f a a t i l s e n d t I n d b y d e l s e n til I d é # K o n k u r r e n c e n . Ja s e l v f r a L o s A n g e l e s h a r m a n m o d t a g e t en s a a d a n A n m o d n i n g . . . . . F o r at k u n n e t i l v e j e b r i n g e d e e v e n t u e l t s t o r e M i d l e r til S a g e n s G e n n e m f ø r e l s e v il M o n u m e n t # K o m i t é e n til sin T i d f o r a n s t a l t e en V e r d e n s i n d s a m l i n g , til h v i l k e n i k k e a l e n e d a n s k e , m e n s i k k e r t o g s a a m a n g e F r e m m e d e , s o m h a r f u n d e t G l æ d e i g e n n e m H . C . A n # d e r s e n s E v e n t y r , v il g i v e d e r e s G a v e . .. . . . M a a t t e d e t l y k k e s — o m T i d e n nu er d e r — at s k a b e d e t r e t t e K u n s t v æ r k , s a a D a n s k e o g m e d o s h e le V e r d e n k u n d e b e g e j s t r e s o g r e j s e et v æ r d i g t M i n d e i K ø b e n h a v n , i R i g e t s H o v e d s t a d , f o r v o r v e r d e n s b e r ø m t e L a n d s m a n d , D a n m a r k s E v e n t y r d i g t e r H . C . A N D E R S E N .

F o i t u i 1 1 £’(*n s a a r l i ^ e f ^ i i e r a ! f o r * a 1 1 1 1i ni;»

F 'ordningens aadige Gicn-cralforsamling afholdes Ons# dag d. 17. Marts Kl. 8 Aften paa Hotel d ’Anglelcrrc (Gallerisalen). Kongens N y to rv . Medlemmerne med Ledsagere indbydes. D A G S O R D E N : L Bestyrelsen aflægger Beretning om V irk som hed en i det forløbne A a r og frem lægger det reviderede Regnskab.

A a rsb e retn in gen aflægges af Foreningens F o rm a n d og vil om fatte de Sager, som Bestyrelsen h a r b e skæ ftig e t sig med i d e t forløbne Aar. Da d e t fo rm entlig vil væ re af Interesse for Med lemm erne, vil nogle af de stø rre Sager blive næ rm ere b elyst (tildels ved Lysbilleder) af flere af Bestyrelsens eller D e t raad g iv en d e U d v a lg s Med# lemmer: 1. a. Byens Renlighed og b. Bygningers Forfald som Følge af m angelfuld Ved* ligeholdelse: K omm u nelæ ge l7. Eilschou Holm. 2. Smukkere In d kik i G a a r d e : D ire k tø r J. C. Petersen. 3. Tilbygning til S taten s Museum for Kunst: A r k i t e k t Rolf Schroeder og M aterialforv alter, Borgerrepræ# se n tan t Rich. Lillie.

2 . \ alLg af Bestyrelsesmedlemmer. 3. \ alg af Det raadgivendc Udvalg. 4. \ alg af Revisorer og Revisorsuppleanter.

E fter Generalforsam lingen vil d er for dem, d er ønsker det, være Lejlighed til A ftensm ad, D er serveres 3 Snitter og T he eller Kaffe (Kr. 2,25)..

Christian Holm, Foreningens Formand.

F O R E N IN G E N S F>F S T Y R F X S E : Mus-.kdirekhir ved Livgarden

I, Lehn Schiøler.

Grosserer Digteren

Th. Oyring,

Overretssagfører

Hakon Holm.

H. H. Schoii. Rolf Schroeder.

Direktor Arkitekt

Elling.

Emil Kranse, 1ste Viceformand.

'Docent ved Universitetet, Dr. p M , C,

Maleren

'E. Erstad:Jørgensen.

Rich. l.iilie.

Statsminister Th. Slauning. Folketingsmand, Overretssagfører

'Havearkitekt

Borgerrepræsentant, Materialforvalter Rikard MagtmsSéh.

Egil Fischer«

Arkitekt

H. E. Uirichsei Rolf Schvoede

Billedhugger Solodanser

Stefan Heisch.

Karl Merrild.

•Overretssagfører

2den Viceformand.

ad Dumceicher.

C. Elling.

Stefan Heisch.

Christian Holm (ansvarshavende).

R I U A k T IO N S U D V A L G :

'C

12

F O R S K G N N E L S E N

F o r s l a g ' t i l K u n s t m u s e e t s t < l v i < l e l s e .

F o r e n i n g e n t i l H o v e d s T x \ d e n s F o r s k ø n n e l s e b l e v o p s k r æ m t , d a d e r f o r r i g e A a r b l e v o f f e n t l i g g j o r t P r o j e k t e r til U d v i d e l s e a f S t a t e n s M u s e u m f o r K u n s t v e d O p f ø r e l s e a f e n R a n d b e b y g g e l s e i S k u l p t u r h a v e n f o r a n M u s e e t o g v e d B e b y g g e l s e i Ø s t r e A n l æ g la n g s S ø l v g a d e ; B e s t y r e l s e n a n m o d e d e d a U d v a l g e t v e d r ø r e n d e k u n s t n e r i s k e A n l i g g e n d e r o m at u n d e r s ø g e M u l i g h e d e r n e f o r at u n d g a a s a a d a n n e B e b y g g e l s e r . U d f r a d e n O p f a t t e l s e , at e n b e t y d e l i g t ø g e t U d s t i l l i n g s p l a d s a le n e v il k u n n e f r e m s k a f f e s v e d e n s t ø r r e T i l b y g n i n g til M u s e e t , h a r F o r m a n d e n f o r n æ v n t e U d v a l g , A r k i t e k t R o l f S c h r o e d e r , s ø g t at l ø s e d e n n e O p g a v e p a a e n s a a d a n M a a d e , at T i l b y g n i n g e n h v e r k e n be= r ø v e r M u s e e t d e t s h ø j e , f r ie B e l i g g e n h e d e lle r o v e r k l i p p e r P a r k r in g e n . D e t er F o r e n i n g e n e n G l æ d e h e r v e d at k u n n e f o r e l æ g g e A r k i t e k t S c h r o e d e r ’s P r o j e k t f o r O f f e n t l i g h e d e n . J æ v n s i d e s h e r m e d h a r F o r e n i n g e n ø n s k e t at g i v e A r k i t e k t e r n e V i g g o S t e n M ø l l e r o g M a r i n u s A n d e r s e n L e j l i g h e d til at p r æ s e n t e r e et P r o j e k t , d e r i sin f ø r s t e S k i k k e l s e b l e v o f f e n t l i g g j o r t i 1933. V e d e v e n t u e l U d f ø r e l s e a f d e t t e P r o j e k t , d e r l ø s e r d e n s t i l l e d e O p * g a v e u d f r a a n d r e F o r u d s æ t n i n g e r ( a l e n e v e d e n i n d r e O m b y g n i n g a f M u s e e t ) , v il M u s e u m s * b y g n i n g e n s V i r k n i n g i P a r k b i l l e d e t b l i v e u f o r a n d r e t . A f d e n n e G r u n d h a r F o r e n i n g e n , h v i s S t a n d p u n k t i d e n n e S a g k u n k a n v æ r e b e s t e m t a f d e o v e n f o r n æ v n t e b v æ s t e t i s k e H e n s y n , v i l l e t f r e m l æ g g e o g s a a A r k i t e k t e r n e V i g g o S t e n M ø l l e r s o g M a r i n u s A n d e r s e n s F o r s l a g til n æ r m e r e D r ø f t e l s e . B E S T y RELSEN .

1 3

F O R S K Ø N N E L S E N

Ejler „Tilskueren", 1933.

Kunstm useets M id te rp a rti i om bygget Skikkelse.

I I i i s e i i n i — P a r k — o;;' P u b l i k u m * Af Arkitekt

Viggo Sten Møller. linger og Un d ersøg else r derude i Bygn ingen samt visse rent museumstekn iske U n d e r sø g e lse r af Samlingerne. D isse U n d ersø g e lser resulterede i et udvidet P rojek t, udstillet paa Foraarsudstil? lingen v ed Ch a rlo ttcnb o rg 1933. D e t var udar? be jd et paa vort eget Initiativ, men L e o Swane g jo r d e det til G en stand for indgaaende Vu rd e? ring i „T ilsk u e re n “ , Februar 1933. E fter at Sagen havde været frem fort der, bragte D a g b la d en e Ar? tikler om den, — et meget positivt og interessant Indlæg var en K ron ik i „P o litik e n “ 21. Februar 1933 af P ro fe ssor Vilh. W a n s ch e r, der paa over? v ejet Maad e tilsluttede sig de ark itektoniske Idéer, som laa bag vo rt A r b e jd e . — D ette 2. Pro? jekt arb e jd ed e bl. a. m e d Sporgsmaalet: T ilveje? bringelse af selvstændige, u d v id e d e Lokaler for Afstøbningssam lingen . Blev denne fly ttet fra Kunstmuseet, og Lokalerne dér passende omb y g ? gede, var der jo vundet o v ero rd en tlig meget udover det, som fr emk om v e d P r o je k t Es Om? bygninger. Men hvor skulde A fstø bn ing ssam lin ? gen h en ? D er skulde jo bruges en meget stor Bygning, hvor Samlingerne kunde stilles g o d t o p og tillige have Udvidelsesmuligheder. Dah lerup selv havde i sin T id arb e jd e t m ed Idéer om Over? bygning af Kunstmuseets Gaa rde, om terrasse? fo rm e d e Udb ygn ing er, — P r o fesso r A n th o n R osen skitserede en T id paa F lø jb y gn in g e r foran Mu? seet, men var ikke videre tilfreds m ed denne

F orskønnelsen har bedt mig fremsætte nogle forklarende Bemærkninger om det snart KL aarige A r b e jd e , jeg sammen med Ark itek t Ma? rinus And e rsen har udfort v ed rorend e Kunst? museets Reorganisation. — A r b e jd e t blev ind? ledet i 1927, da daværende Museumsinspektor Leo Swane i „Kun stb ladet“ fremsatte sit Syn paa Museets P ladsforhold og foreslog en Ombygning, hvis arkitektoniske Ud fo rmn ing var foretaget af os. Leo Swanes Idé var, at man skulde søge Mu? seets store uudnyttede indre Rummaal, f. Eks. den mon strose Forhal udnyttet ved Overbygnin? ger og Omlægninger. Lian var tillige af den An? skuelse, at en passende Udsortering i Samlin? gerne burde finde Sted, baade af museumsmæs? sige og andre Grunde. Parken ansaa han det for uheldigt at rore ved med T ilbygninger, idet han mente, at vore sparsomme københavnske Park? arealer burde være Tabu. — A llered e i dette rent forberedende P rojek t var vi klar over de arkitek? toniske Væ rd ie r og Pladsvindinger, som kunde udloses af Museets Indre. Samspillet mellem den meget smukke Bagside af Museet, — den hoje rode Væ g, og Parken, — den opstigende gronne Flade, var Værdier, som absolut maatte bevares, h vorimod den meget uheldige Monu? mentalfagade og Hallen m o d Sølvgadens Kaserne maatte ændres. — I de følgende 5 —6 Aar beskæf? tigede vi os jævnlig med Sagen, foretog Opmaa?

1 4

F O R S K Ø N N E L S E N

B yggemaade. Vi undersøgte naturligvis ogsaa alle disse Muligheder, saavelsom An læg af nye Fløje i Parken, men arkitektonisk fandt vi ingen af disse M e to d e r særlig tilfredsstillende, og navnlig var vi stærkt im od en Beskæring af Parkarealet, - ja i det hele taget m o d et bygningsmæssigt Indgreb i det G rønn e . Vi vilde gerne væk fra den Tro, at Parkerne fortsat skulde være Reservater for fremtidige kommunale eller statslige Bygnim ger — Filet’er, man skærer af, naar det passer i Krammet. D et k ø b en h a v n s k e Parkareal er for lille, det maa fastslaas med Firetommersom . Af? stobningssam lingen burde da enten anbringes i en N y b y g n in g i f. Eks. det nye Universitetskvar* tcr, idet den er en udpræget Studiesamling, og i f. Eks. Berlin anbragt i Universitetet. Eller ogsaa maatte den ind i en ældre Bygning inde i Byen. V i valgte dengang at foretage en Undersøg else af Muligheden fo r at udny tte Garderkasernen langs Ø ste rv o ld . Det var en stor, primitiv Byg? ning, som taalte en Ømb y g n in g , og trods alt, hvad der kunde siges i mod sa t Retning fra M ilb tæret, b e tø d en Flytning af Soldater og D epoter en decideret Sikring af Rosenborg, foruden at Ek sercerp ladsen kunde lægges til Haven, en meget positiv Gevinst, foruden Husrum. Forslag til denne Bygnings ændrede Brug findes gengivet i ov ennævn te N umm e r af „T ilsku eren “ . Der blev indvundet betydelig fo r ø g e t Plads til Samlingen (ca. 50 pCt.), og det blev muligt at skaffe en haardt tiltrængt „R y tte r sa l“ .

D e t er af Pladshensyn umuligt her at argument tere m od den almindelig udbredte T ro, at et Museum skal udvides i det uendelige. I en Kro? nik i „Politiken “ 20. April 1937 har jeg sammen med Maleren Egon Mathiesen skrevet omSporgst maalet. I Museets offen tlige Udstillingsrum bor kun findes klare, typiske U d try k for H øjdepunk t terne i den historiske og mod ern e Kunst. A lt det, der understøtter V id en sk ab en og tjener In* teresserede til Studiemateriale, horer h jemm e i Studiearkiver, saaledes som de nuomstunder ind* rettes i mod ern e Museer. A t skaffe g od Arkivt plads er en af Opga vern e ved en Reorganisation af Kunstmuseet, og efter Uda rb ejd e lsen af vort Projek t 2 har vi indledet A r b e jd e t med et 3. Prot jekt, hvor alle de skjulte Muligheder — lidt utiL gængelige for os udenfor Murene — som ligger gemt i Gaarde, Kældre og Lofter, tages op til fort nyet Bearbejdning. Der er for os ingen Tvivl om, at man inden for Murene vil være i Stand til at lose Opgaven paa en Maade, der vil tilfredst stille i en lang Aarrække fremefter. — Det maa efter min Mening være en Op g a v e for Forskønnelsesforeningen at kæmpe for ubet skaaret Bevarelse og, om muligt, Forbedring af vore sparsomme Parkarealer, saaledes som Fort eningen med Held har kæmpet for Christianst havns V o ld , og jeg betragter Henvendelsen til mig som U d try k for en Interesse netop i den Retning. Det er i V irkeligheden indirekte Barnemord at indskrænke Byens grønne Omraader. Viggo Sten Moller.

Efter „Tilskueren", 1933.

Skitse af K unstm useets nye Forhal.

1 5

F O R S K O N N F E S F N

Museet med Tilbygning set ira Nord.

F o i ^ l a ^ 0i I U i i i i ^ l i i i i i K c c i K I ( I v i d e h e . Af Arkitekt Rolf Schroeder.

P ladsmanglen i Kunstmuseet har været en Kendsgerning fra den Dag, det blev taget i Brug, og er blevet saa stor, at Undervisnings# ministeriet for længst har givet vore Kunstma# lere, Billedhuggere og Kunstakademiet M e dh o ld

saadan Grad, at Kravene til en storre T ilb y gn in g er uafviselige. D e mange fo rgæ v e s Fo rsog paa at p ro je k te r e den paak ræved e Udv id e lse af Museet paa g o d og forsvarlig Maad e uden skadelige Indgreb i

i, at det er utilstræk# keligt at foretage Lap# perier af det nuværen# de Museum ved Ind# dragning af Gaards# rum, Kælderrum og Loftsrum og ved en i Forhold til den ind# vundne Plads kostbar Ombygning af Forhal# len og Trappeanlæget.

Friarealerne viser med al T y d e ligh e d , at den rette Losning af Op# gaven har været sav# net. Det er vanskeligt at forstaa, at Forfattere til et P rojek t, som er henlagt fo r flere A a r siden som ubrugeligt, atter fr em k omm e r m ed

Museet skal ikke alene være til N y tte for en begrænset Kreds af Kunstkendere, men skal være saa alsidigt, at det kan være til G læd e for Be# tolkningen. Afstøbningssamlingen er ikke alene egnet til Studie, men giver et kunsthistorisk Over#

den fo r fe jle d e Losning af Op g a v e n . I det her viste P r o je k t fr em sk a ffe s et rigeligt An tal museumsmæssigt ideelle Udstillingslokaler i g o d Forbindelse m ed det nuværend e Mu seum i en Tilbygn ing, der ikke skæmm er Friarealerne,

idet den er indarbej# det i Terra inet ved N e d g r a v n in g i Skraa# ningen nord for Mu# seet og frem træd er som en Terrassebyg# ning, der ikke bliver h ø je r e end Fæstnings# v old en har været. Forbindelsen mellem

blik, hvorfor den ikke maa fjernes fra Kunst# museet. Museets Stueetage kan iovrigt ikke æn# dres til moderne be# lyste Udstillingsloka# ler, som savnes i en 16

IITC-D