S_Forskønnelsen_1937

Slot til det Midtpunkt, det skal være i det samlede Parkanlæg; hredcriksberg Have—Søndermarken. Slottet, som jo er en Perle arkitektonisk set, har i Aartier lidt ved at være blevet anbragt saa at sige i Vejkanten det skal ligge mere fornemt tilbagetrukket og med en stor, gron Plads foran Porten. D et vil det komme til efter det nye Forslag. Det nu tilkastede Bassin vil blive frigjort paa ny, og det vil blive overgivet til Hornene, saa de kan soppe deri, sejle mcd deres smaa Baade deri og løbe paa Skøjter paa dets farefri Is om Vinteren. Der skal nemlig være meget lidt Vand i Bassinet — saa lidt, at man skal være ualmindelig atletisk for at kunne drukne sig deri. Smukt v’i 1 det blive, naar Pladsen foran Slottet fores tilbage i sin oprindelige Skikkelse, naar alt det senere tilkomne Kratpur forsvinder, Stakitterne tages bort og de mange gamle Stjernealléer gennem Søndermarken pludselig paa ny aabncr sig og træder i direkte Korre? spondancc til Slottet. •lo — A rkitekt Charles I. Sehous Idé er en udmærket Idé. Den maaa vi have genenmført, og vi kan faa den gennemfort. D et var Meningen, da Akademiraadet sidste Vinter anbefalede Tanken, at Tunnelen skulde have væ< ret genenm ført Sommeren 1942 —• det blev nu ikke til noget, for der er jo saa mange, der skal have lagt Hos vedernc i Blod ved en saadan Lejlighed, og vi har ikke ret megen Lud herhjemme. Men nu maa vi have det gjort i Somemren 1943 . V i har Grund til at skynde os, ikke mindst fordi an? dre Kongstanker truende lurer i Horisonten. Der er en Direktør Poul Sørensen i Frederiksberg Kommunes tek? niskc Forvaltning, som ligger mcd et grufuldt Forslag om at fore Forbindelsesvejen mellem Byen og Roskilde m od Syd ind gennem Søndermarken ........... . . . D isse Rædsler maa vi have aflivet. I Øjeblikket er der en Chance saa stor, at vi tror, den kan bære os over alle Farer — vi har Akademiraadet, Forskønnelsesfor? cningen og alle gode Aander mcd os — lad os handle nu! Kristeligt Dagblad. IS. — 11 . — 42 . N u er den gal ingen med Fredriksberg Bakke! Vi gjorde i Gaar Rede for det Tunnelforslag, som Forenin? gen til H ovedstadens Forskønnelse havde udarbejdet, hvorved man opnaaede en betydelig Forbedring af Tra? fikforholdene samtidig med, at Søndermarken paany for? enedes m ed Frederiksberg Have med Slottet som et storstilet A nlæ gs naturlige Midtpunkt. Og nu raser Diskussionen! Efter Bladudtalelser at dømme er Frederiksberg Kom? munalbcstyrelse paa Forhaand en meget energisk Mod? stander af Tunnelplanen, som allerede forlængst skal være blevet slagtet med Foragt i en mere ufuldstæn? dig Udgave. Forøvrigt har Kommunen selv udarbejdet et Forslag, som jævner Omgivelserne foran Slottet, men samtidig raserer Søndermarken ret eftertrykkeligt, idet Roskildevej — efter det kommunale Forslag — skulde føres i en Bue derigennem. *

forskønnelse, men blot en almindelig skatteydende Bor? ger, som fra et neutralt Stade følger Diskussionen, saa kan man godt faa en Fornemmelse af, at der i de Stand? punkter, som fremfores fra forskelligt Hold, rummes ikke saa lidt Stivsind. 1h is det skulde være Tilfældet, vilde det være meget kedeligt for os allesammen. D et kan jo ikke nvtte, at 4 ingene bremses, fordi „man“ i fordums Tid har haget sig fast i en eller anden bestemt Mening. Naar saa udmærkede Mænd, som de der staar bag Tunnel?Planen, møder op, bør deres Forslag prøves i videst muligt Omfang. Det maa være muligt at tale om Tingene. D et er jo et Projekt, som — da det gælder Landets mest trafikerede Færdselsaarc — angaar langt flere Mennesker end de ærede Medlemmer af Frederiks? berg Kommunalbestyrelse! * Efterhaanden har disse forskellige Planer været disku? teret i snart et halvt Aarhundrede, saa det kunde egent? lig være passende, om man omsider naaede til et Resul? tat. Nu er Chancen der. Biltrafikken ligger næsten stille. Det store Vejarbejde kan komme i Gang uden at Landevejstrafikken lider stører Afbræk. Om et Par Aar kommer der vel et nyt, vældigt Opsving i Motorkørslen, og da er det ikke saa let at skaffe „Arbejdsro“. Lad Handlingen derfor komme nu! Skær gennem Aar? tiernes mugne Diskussion og forklakede Standpunkter. Fremskaf en Løsning, der æstetisk og trafikalt tilfreds? stiller de flest mulige, samtidig med at det historiske — Efter min Mening skulde det være ganske over? flødigt i Danmark, hvor Bjerg kun er Bakke, at grave Tunneler paa Landevejene. Uden noget stort Indgreb kan man nemlig komme over Frederiksberg Bakke med en Trolleybus. D et vil ganske vist kræve lidt mere Strom, men under normale Forhold skulde det ikke be? tvde noget. Den eneste Begrundelse for, at man vil grave en Tunnel under Frederiksberg Bakke, maa være den, at Slottet, der ligger direkte ved Landevej, brin? ges i umiddelbar Forbindelse med Parken overfor. Vejen gaar maaske lidt brutalt forbi Slottet, men ved en hen? sigtsmæssig Beplantning skulde sikkert de grove Kon? turer kunne udviskes, saaledes at Park og Slot kommer i Forbindelse. Der er ingen Aneldning til at forvandle Frederiksberg Slot til et Akropolis. — Er der ikke haardt Brug for en saadan Trolleyfor? bindelse? — Jo, og Spørgsmaalet bør tages op, saa snart For? holdene paa nogen Maade tillader det. Hele det store Kvarter med den stadig voksende Bebyggelse paa Frc? deriksberg ved Dalgas Boulevard, i Københavns Kom? mune lidt længere ude og i Rødovre, venter paa, at Problemet bliver løst. Slot faar, hvad det rettelig har Krav1paa. Det maa i alt Fald være muligt at føre gennem de Vanskeligheder og Fortrædeligheder, som hev synes ophobet! R. T . 19 .— 11 .— 42 . Sporvejsdirektøren udtaler sig. Sporvejsdirektør Juel?llansen udtaler til B. T.:

__

en Tunnel

*#4«

Naar man ikke er Medlem af Frederiksberg Kom? munalbestvrelsc eller af Foreningen til Hovedstadens

41

Made with