HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

KØBENHAVNERE OG SØNDERJYDER

101

foreningens formand. Samtidig grundlagdes omkring i provinsen en række sønderjyske foreninger, som Carstens i 1889 fik sammensvejset i en fælles organisation, som kaldtes »De samvirkende sønderjyske Foreninger«. Hovedformålet med denne nye organisation var at støtte trængende sønderjyder, at udbrede kendskab i kongeriget til sønderjyske forhold og i det hele taget at støtte enhver lovlig bestræ­ belse for vedligeholdelse af danskheden i Sønderjylland. Man afholdt møder og kunstneriske aftener, og der indsamledes betydelige beløb til støtte for danskheden i Sønderjylland. »Sønderjysk Centralfor­ ening« søgte sine medlemmer blandt det mere velhavende køben­ havnske borgerskab, og det var en udpræget konservativ forening. Stridighederne omkring forsvarspolitikken medførte i 1908 en sprængning af foreningen, idet en kreds af medlemmer brød ud og stiftede en ny forening under navnet »Sønderjysk Forening for Kø­ benhavn og Omegn« med konsul Waldemar Hanssen (1866 -1936 ) som formand. Foreningen havde omkring dette tidspunkt ca. 1.000 medlemmer. Tandlæge Carstens var medlem af styrelsen, og fra 19 13 var kaptajn C. G. Schack (18 5 5 -19 30 ) formand. Ved siden af »Sønderjysk Centralforening« eksisterede fra 1884 et nyt »Sønderjysk Samfund«, stiftet på initiativ af frk. Anna Thal- bitzer og med den kendte industrihistoriker Camillus Nyrop (18 4 3 - 19 18 ) som en meget initiativrig og mangeårig formand. Meget virk­ som for denne forening var ligeledes den i Flensborg fødte murer­ mester Carl Kruse og hans søster Marie Kruse (18 4 2 -19 2 3 ), leder af den kendte pigeskole på Frederiksberg (Frk. Kruses skole). Denne forening så det også som sin opgave at vække og vedligeholde inter­ essen for den sønderjyske sag hos den københavnske befolkning. Rigsarkivar A. D. Jørgensen var en yndet foredragsholder i denne forening. I slutningen af i88o’erne lykkedes det at aktivere den akademiske ungdom for nationalitetskampen i Sønderjylland. Studenterverdenen var på det tidspunkt som den øvrige befolkning stærkt splittet i an­ ledning af det Estrupske provisoriestyre og fæstningsbyggeriet i Kø­ benhavn. De konservative studenter samledes i den gamle Studen­ terforening, medens de mere radikale mødtes i Studentersamfundet. Inden for denne forening oprettedes i 1888 en særlig fraktion, som kaldte sig »Studentersamfundets sønderjyske Samfund«, forkortet

Made with