HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

KØBENHAVNERE OG SØNDERJYDER 107 skal bl. a. nævnes vandrelærervirksomhed i Ejdersted og hjælp til det nationale arbejde i Flensborgs i . distrikt. Man tog sig ligeledes af den danske børnehave i Højer og hjalp mange unge sydslesvigere til en videregående uddannelse i Danmark under forudsætning af, at de ville optage en fremtidsgerning i Sydslesvig. En anden københavnsk forening, tilsluttet »Grænseforeningen«, var »Flensborg-Samfundet«, oprettet i 1920 af personer, der havde haft stemmeret i 2. zone. En ledende personlighed indenfor denne forening var i de første år den i Flensborg fødte københavnske indu­ strimand Poul Larsen (18 5 9 -19 3 5 ). »Flensborg-Samfundet« blev i 1921 sammensluttet med den ældste sønderjyske forening i Dan­ mark, nemlig »Foreningen Dannebrog«, der oprindelig havde sit hovedsæde i Kolding. I 1934 skiltes »Flensborg-Samfundets« og »Grænseforeningens« veje. En ledende kraft indenfor »Flensborg- Samfundet« var i mange år generalmajor H. U. Ramsing (1868 - 1946) og hans hustru Ju lie Ramsing (f. 18 7 1). Udbruddet af 2. verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark 9/4 1940 måtte i mange henseender virke hæmmende på de køben­ havnske foreningers nationale indsats både nord og syd for grænsen. Arbejdet gik dog ikke helt i stå, og navnlig udfoldedes der indenfor de givne indskrænkede forhold et vidtforgrenet understøttelsesar­ bejde. Til gengæld væltede det ind med nye og spændende opgaver, da Tysklands kapitulation i maj 1945 var en kendsgerning. Hidtil havde det danske mindretal udgjort en lille, trofast skare. Nu da det nazistiske åg var fjernet, meldte tusinder af sydslesvigere sig til den danske bevægelse, idet man øjnede et håb om at slippe bort fra det forarmede og krigshærgede Tyskland og opnå national tilslut­ ning til Danmark. Også nord for 1920-grænsen mellem Danmark og Tyskland, var der mange, der håbede på en genforening med Sydslesvig, men dette håb brast meget hurtigt. Derimod var der i den danske befolkning mere enighed om, at den dansksindede befolk­ ning i Syd-Slesvig burde støttes, og at målet måtte være at opnå fuld ligestillethed mellem de dansksindede sydslesvigere og deres tyske naboer på alle samfundslivets områder. Det ligger udenfor denne artikels rammer at skildre enkeltheder i den lange og sejge kamp for at nå dette mål, men målet er nu i sigte. Når det danske mindretal i Sydslesvig, som talmæssigt langt over