HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

114

SIGURD JENSEN Kirken havde monopol på at betjene borgerne i afgørende situa­ tioner, og betjeningen havde værsgo at foregå på præsternes præ­ misser. En af de ting, kirkens folk på den tid var stærkt imod, var ligbrænding. Der var mange forhold, der fik progressive kredse, i og udenfor arbejderbevægelsen, til at gå ind for anvendelse af ligbræn­ ding. Præsternes modstand gjorde ikke interessen herfor mindre. Her fik man i hvert fald slået et lille skår i præstevældet. Der er således ikke noget mærkværdigt i, at den unge aktive soci­ aldemokrat Peder Hedebol vendte sig mod kirken. Det, som kan interessere, er derimod den personlige begrundelse, han giver for sin holdning. I sin selvbiografi fra 1931 skriver han bl. a.: - Mit barndomshjem var fra landet dybt religiøs, og vi tog også det alvorligt. Men enten må jeg have været uheldig, eller også tåler kirken og dens tjenere ikke at ses på vrangsiden. Min kirketro gik til bunds under min tje­ neste som kordreng. - Med betegnelsen kordreng mener han, at han som dreng sang i et drengekor i kirken i Vejle. Så man bliver jo helt nysgerrig efter at få at vide, hvad der gik i svang i sakristiet i de år. Han fortsætter sin beretning og fortæller: - Mit næste bekendt­ skab med kirken kom langt senere . . . i Amerika var det en af mine pligter at køre husets irske tjenestepiger til kirke hver anden søn­ dag. Men jeg måtte jo blive ved hestene, mens Maggie Fitzpatrick og Kate O ’Brien og hvad de nu hed opgjorde 14 dages regnskab med Vorherre. Det var først endnu senere, at jeg kom lidt i nærhe­ den af katolicismens på samme tid inderlige og inderligt overfladiske gudsdyrkelse.3 - Vi føjer disse noget banale betragtninger ind som en brik i det puslespil, der gerne skulle ende med at være noget i retning af et billede af mennesket Peder Hedebol. At han lod sig borgerligt vie, siger næsten sig selv. Det var ikke almindeligt i de tider og var så afgjort en protesthandling. Det, som blev Hedebols største indsats i kampen mod kirke og præsteskab, var dog noget helt andet: han var en af hovedmændene ved stiftelsen af Foreningen mod kirkelig Konfirmation, der be­ gyndte sin virksomhed i 19 15 . I foreningens formålsparagraf hed det, at dens formål var at virke hen til afskaffelse af den kirkelige kon