HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

BORGMESTER PEDER HEDEBOL

1 21

sen angik, da var han på dette tidspunkt rådmand i 2. afdeling, og han kunne let selv være blevet afdelingens borgmester, hvis han havde været interesseret. Men det var han ikke. Han skulle fungere som Socialdemokratiets formand, så længe Stauning var statsmini­ ster, og en travlt optaget borgmester ville have svært ved at få tid til at følge med i de landspolitiske problemer. I øvrigt var han 62. Det var Frederik Andersen, der bragte Hedebol i forslag som borgme­ sterkandidat.14 Det var naturligvis den socialdemokratiske gruppe i borgerrepræ­ sentationen, der havde den endelige afgørelse, og her var meningerne delte. To forhold vejede tungt i Hedebols vægtskål: han var »rigtig« arbejder, og han var fagforeningsmand. Der måtte imidlertid en kampafstemning til, og den vandt Hedebol. Få måneder senere blev posten som borgmester for magistratens 4. afdeling ledig. Den omfattede de tekniske afdelinger (stadsbyg­ mester, stadsarkitekt, stadsingeniør etc.). Den fik P. J. Pedersen. Men han ville hellere have haft byens finanser. Modvind. Der var mange, der satte et spørgsmålstegn ved den nye finansborgmesters evne til at håndtere kommunens økonomi. Det var jo ikke småpenge det drejede sig om, og hvilke forudsætninger havde den gamle gartner og måleraflæser i grunden? Ja , han havde da i hvert fald gamle erfarne Frederik Andersen ved sin side, og han nævner selv, at han fik vejledning af ham. Det første årstid gik det uden det store drama, men så brød stor­ men løs. I efteråret 1925 forelagde Hedebol, som han skulle, budgettet for regnskabsåret 1926/27. Det skete 19. november. Situationen var vanskelig, fordi kroneopskrivningen havde fremkaldt en sænkning af indtægtsniveauet for byens borgere. Der ville altså, alt andet lige, komme færre penge ind i indkomstskat. Hedebol mente, at der kun var ét at gøre, at sætte skatteprocenten i vejret, for nedgangen kunne ikke udlignes ved besparelser. Det sagde han i sin forelæggelsestale, idet han dog udtalte sig ret vagt om skatteforhøjelsernes omfang. Han mente, man skulle vente med den endelige afgørelse til marts måned, når skattevæsenet havde taget stikprøver af selvangivelses­ materialet. Så kunne man se, hvordan indtægterne lå i forhold til