HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

BORGMESTER PEDER HEDEBOL 123 formentlig ikke været begejstret for ideen om at sætte gasprisen ned. Der havde lige været én nedsættelse. Rubow ramte næppe meget ved siden af, når han afrundede sin ordførertale med at sige: - Det var nogle svære trusler, borgmester Hedebol udstødte i sin budget­ tale om at nedsætte gasprisen yderligere og sætte indkomstskatten op. Jeg tror, eller rettere sagt jeg ved, at borgmesteren her talte gan­ ske for egen regning. Sin kollega for 5. afdeling, borgmester Anthon Andersen havde han afgjort ikke med sig, den socialdemokratiske gruppe havde han næppe heller med sig, og jeg tror, det hele i virke­ ligheden var et slag i luften, et udtryk for ærgrelse, som man ikke skal tage for højtideligt.19 - Budgettet for 1926/27 blev vedtaget uden skatteforhøjelser og uden ændringer i gasprisen. Hedebols nederlag var komplet. Dertil kom, at han ved den kluntede måde, han havde grebet sagen an på, havde isoleret sig politisk. Oppositionens holdning var blevet trukket skarpere op, og han havde ikke fået alverden af rygdækning hos partifællerne, hverken i borgerrepræsentationen eller magistraten. I sin budgettale 19. november 1925 havde Hedebol sået vind, og han kom til at hoste storm. Men denne storm lagde sig ikke, da bud­ gettet var vedtaget, tværtimod, og det specielle ved den storm, der fulgte, var, at angrebene fra konservativ og anden side gjaldt finans^- borgmesteren selv. Det blev ikke så meget en politisk som en person­ lig strid. Hedebols hovedangriber var Kaper, der blev bakket op af par­ tifællen Fritze Teisen og partiorganet Nationaltidende. I sin ulyksa­ lige tale den 19 .11.2 5 havde Hedebol også fornærmet Politiken, der­ fra skulle han ikke vente stotte, og i øvrigt var der ikke noget hjer­ teligt forhold mellem ham og Politikens redaktor Valdemar Koppel. Socialdemokrater og radikale kunne samarbejde så meget det skulle være på Christiansborg. På rådhuset skulle man ikke vente at se Hedebol og Koppel eller (senere) Hedebol og Hermod Larmung arm i arm. Partifællerne var i vildrede. Havde oppositionen måske alligevel ret i, at Hedebols forstand på økonomi var for ringe til, at man kunne betro ham byens finanser. Havde det mon alligevel ikke været et fejlgreb at tage Hedebol i stedet for P. J. Pedersen. Hedebol me­ ner selv, at der var kontakt mellem hans kritikere i oppositionen og