HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

130

SIGURD JENSEN

lånet fristede med en ganske høj årlig rente, effektivt ca. 7/2 pct. Det var meget efter datidens forhold. Lånet blev en stor succes. Indenrigsministeriet havde givet kommunen lov til at låne op til 30 mill. Da der på få dage var tegnet 52 mill., gik kommunen til ministeriet for at få lov til at sætte lånegrænsen op, og ministeriet, der naturligvis havde bemærket sig lånets folkelige opbakning, var lydhør og hævede grænsen til 50 mill.27 Tilbage stod den uundgåelige politiske storvask i borgerrepræ­ sentationen. Den fandt sted 29. marts 1932 i forbindelse med den afsluttende budgetdebat. Den socialdemokratiske ordfører Ole An­ dersen og den konservative Alfred Bindslev udvekslede drabelige hug. I betragtning af at de begge havde bidraget væsentligt til at forliget af 14. januar var kommet i stand, forekommer slagsmålet et meningsløst spil for galleriet. Alfred Bindslev, der havde afløst Fritze Teisen som konservativ ordfører, var på det tidspunkt præst ved Citadelskirken og konserva­ tiv folketingsmand. Han var meget vidende og en elegant og vittig taler. Han hørte til den inderkreds af unge, der netop i disse år var ved at føre sig frem i første række indenfor Det konservative Folke­ parti (Christmas Møller, Ole Bjørn Kraft m. fl.). At man havde overladt til netop ham at dække den konservative front i borger­ repræsentationen. kan forbavse. Han syntes mere egnet til den højere teori end til det trælsomme detailarbejde i kommunalt regie. Den 24. november 1932 forelagde Hedebol budgettet for regn­ skabsåret 1933/34* Det havde ikke været noget morsomt arbejde at forberede det. Kommunen havde ingen penge til at sætte noget i gang med til afhjælpning af arbejdsløsheden. I sit oplæg indflettede Hedebol nu et lille afsnit, som må have forekommet ham selv abso­ lut ufarligt. Det byggede på en ide, som han udmærket selv kan have fået - han var jo gartner. Han sagde: —Endnu en ting vil jeg gerne nævne ud fra et lille bevillingsfor­ slag på bilag 14. Udgangspunktet er bestræbelsen for at finde fornuf­ tig og økonomisk beskæftigelse for de arbejdsdygtige patienter på Set. Hans hospital og finde den på områder, der ikke generer de frie erhverv. Min tanke er her faldet på dyrkning af valnødder. Hvad der hidtil har været deraf i Danmark, har været spredt og planløst og vist også nytteløst; danske valnødder er vist mestendels brugt til

Made with