HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

BORGMESTER PEDER HEDEBOL 139 måde. Da det f. eks. kom frem, at regnskabsføreren havde arbejdet den halve dag for udsalgsstederne og for den anden halve dags ved­ kommende været knyttet til revisionen, blev det udlagt således, at han har været sin egen revisor. Så slemt var det dog ikke. Bedre blev det hele ikke ved, at der i efteråret 1936 afsløredes et nyt bedrageri i torvevæsenet. Bedrageren begik selvmord. Pressen hånede revisionen. Omtrent samtidig forekom der en fejl i kommu­ nens budgetoplæg. Fejlen blev fundet af kommunens egne folk, men budgettet var trykt, og der måtte altså udsendes en berigtigelse i sidste øjeblik. Hovedbogholderiet, der var ansvarlig for fejlen, hørte under samme ledelse som revisionen. Så lød hånlatter og krav om reformer med forøget styrke. En formel afslutning på torveaffæren kom med den redegørelse fra det nedsatte undersøgelsesudvalg, som blev forelagt og drøftet i borgerrepræsentationen 1. juli 1937.46 Dens virkninger, også på po­ litisk plan, fortsatte imidlertid. Side om side med opgøret efter torveskandalen rumlede borgme­ sterkævlet videre. Nerverne blev mere og mere tyndslidte, og de folk i kommunalbestyrelsen, som stod udenfor, men som alligevel direkte eller indirekte blev generet af det, blev mere og mere lede ved si­ tuationen. Den nye borgmester, Ole Andersen, var ikke den mand, der mæg­ lede eller stiftede fred, snarere tværtimod. I efteråret 1936 kom det til drabelige sammenstød i magistraten, fordi Ole Andersen ville flytte nogle grunde, der skulle bruges til remiser, fra Hedebols til sin egen administration. Et magistratsmode 26. november 1936 ud­ viklede sig til et så hojrostet skænderi, at overpræsidenten måtte af­ bryde modet. I den socialdemokratiske gruppe talte man ret højlydt om, at »visse ændringer« kunne blive nødvendige. H. P. Sørensen, der mere og mere fremtrådte som den, der ville have ro, udar­ bejdede og rundsendte en redegorelse til partimedlemmerne. Den 7. december tog man det drastiske skridt at gå til Stauning. En repræsentation for gruppen bestående af H. P. Sørensen, Chr. Jensen, Hans Palbo, Sigvard Munk og Julius Hansen mødtes med Stauning, forsvarsminister Alsing Andersen og socialdemokratiets hovedkasserer Charles Kliiwer (der forøvrigt også var borgerrepræ­ sentant). Droftelserne udviklede sig hurtigt hen til det meget kon