HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

152

KØBENHAVNS STADSARKIV I 1978 uddannet. Årsagen til, at Oluf Nielsen fremsatte denne plan skal nok søges i hans skuffelse over, at arkivet i Martin Nyrops nye rådhus »i det hele vil være til Byrde og ikke vil faa nogen tilfredsstillende Plads, men trykkes tilbage i Afkroge«. Så galt gik det nu ikke, rådstuearkivet blev placeret i rådhusets mellembygning, hvor det stadig har til huse. Indretningen skete efter Oluf Nielsens ønsker, men han kom desværre ikke selv til at over­ være indflytningen i 1902, da han døde allerede i 1896. Over maga­ sinet (godt 3000 hyldemeter) fandtes arkivarens værelse på ca. 17 kvadratmeter (et af de mindste chefkontorer, der er set på rådhu­ set), en læsestue af samme størrelse, et ekspeditionslokale på ca. 25 kvadratmeter (der også rummede kort- og tegningssamlingen) og et rum for modtagelse og ordning af sager, også på ca. 25 kvadrat­ meter. Nyrop bemærkede i 1896 til den nye arkivar Villads Chri­ stensen, at der derudover fandtes en sal med 2 rækker piller, der bærer krydshvælvinger, hvori der kunne opstilles 1080 alen hylder, foruden at salen kunne bruges til i montrer at fremlægge seværdige sager. Denne sal blev ca. 1930 indrettet til bryllupssal. I 1940 blev borgerrepræsentationens arkiv, der lå i stueetagen i umiddelbar tilknytning til stadsarkivet, indlagt under dette, og lo­ kalet, der har direkte indgang fra rådhushallen, blev indrettet til ekspedition af sager til og fra kommunale institutioner. Udover i den siden da forløbne tid at have fået en del reservemagasiner på mere eller mindre afsides steder i byen, har arkivet stort set klaret sig med de kontorlokaler, der blev indrettet i iSgo ’erne. Efterhånden foltes det dog for generende, både for publikum og personale, at skulle arbejde under så indskrænkede forhold. Læsesalen lå i den fjerneste ende af arkivets kontoretage og det har formentlig været temmelig ubehageligt for publikum at skulle passere 2 kontorer og en forbin- delsgang, der tjente til ordning af sager, inden man nåede den dimi­ nutive læsesal. En større aflevering af protokoller fra begravelses­ væsenet satte skub i tanken om en nyordning, idet der bl. a. af den grund skete en betydelig stigning i besøgstallet og ekspeditionerne. I 1978 blev det første reolfag i magasinets øverste etage (stueeta­ gen) ryddet væk og der blev lagt et gulv over de nedenunder stående reoler, således at der her kunne indrettes en ca. 60 kvadrat­ meter stor læsesal i tilknytning til det før omtalte i 1940 indrettede