HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

14

ER IK WILMANN grundlag af målingerne - at tegne et generalkort (se ordliste) over byen samt specielle kvarterkort over stadens 1 2 kvarterer5 (de uden­ bys områder —områderne uden for voldene —kortlagdes først se­ nere) . Selv om Balle muligvis har ledet opmålingerne, tyder noget dog på, at Sibrand ikke blot har tegnet de nævnte kort, men også har målt. I gamle kæmnerregnskaber fra begyndelsen af 1740’rne fi­ gurerer Sibrands navn ved målingerne, og tilsyneladende udfær­ digede han nogle kort (som ikke kan have været de ovenfor nævnte kvarterkort, der først kom til et par år senere), men desværre gives ingen nærmere beskrivelse af kortene (se dog nedenfor). For hvert kvarter udfærdigedes en bog, hvori alle ejendomme blev indtegnet én efter én i målforhold 1 :240. (Det —set med nu­ tidige øjne —ejendommelige målforhold skyldes de gamle danske mål. 1:240 svarer til 10 duodecimale tommer på 100 alen (se ord­ liste)). Figurerne i bøgerne tegnedes på grundlag af nogle »kladde­ kort« (brouillonkort) i i :i 2 o ;6 disse kort kan altså tænkes at være tegnet af Sibrand, men spørgsmålet lader sig ikke besvare med sik­ kerhed. I de 12 bøger vises bygninger med rød farve, og grundenes mål er påført tegningerne. Arealerne er opgivet i kvadratalen (se ord­ liste) med opdeling i bygninger, gårdsplads m. m. Skatten er udregnet, og desuden findes 1 689-matrikelnumrene (se ordliste) anført tillige med de fra 1756 anvendte numre. Endelig indeholder hver tegning oplysning om ejendommens ejer og ejerne af de tilgrænsende ejen­ domme. Forståeligt nok var arbejdet med registrering, optegning, takse­ ring og beregning af alt dette tidkrævende, og de 12 opmålingsbø­ ger blev først fuldført i 1755. Hver enkelt bogs titel er: »Den Ge­ nerale Opmaalings Bog med Grund Taxtens Beregning. F o r ........... Qvarteer Fuldfærdiget Anno 1755«. Stadsarkivet og stadskonduk­ tøren har hver et sæt af bøgerne.5 »Kladdekortene« eksisterer til gengæld ikke mere, og det er lidt svært at fastslå, hvornår de er tabtgået. I Stadsarkivets registratur fra 1786 figurerer nogle kort over stadens 12 kvarterer, og disse kort er måske »kladdekortene«, men desværre er de i registraturen nævn­ te kort ikke alle i ét og samme målforhold (de er opdelt i »mindste«, »mellemste« og »største« målestok). Tæller man kortenes antal sam