HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

160

ANMELDELSER Skildringen er ikke altfor let læst. Den omfatter 261 dobbeltspaltede sider, der trofast følger originalens tekst med dens ortografi og stærke præg af sjællandsk dialekt. Men anstrengelserne lønner sig. Heldigvis er bogen forsynet med vidt­ løftige noter og registre, som dog til tider forklarer indlysende ting, mens mindre indlysende ting lades uforklaret. Bogen indledes med afsnit om ortografi og dialekt, om Oles livssyn og om hans mange interessante tegninger, som gengives i farver. Derimod savnes unægtelig stærkt en retshistorisk orientering om hele forløbet. Disse mangler skal dog ikke dølge glæden over det kostelige klenodie, som bogen er. Foreningen Danmarks Folkeminder og udgiverteam"et fortjener hjertelig tak for den smukke publikation. Jens Vibæk. Det udgivende Samfunds højt æstimerede formand i en lang årrække var dr. Louis Bobé, og man søger da uvilkårligt hans navn i registret, men forgæves, endda han i sine erindringer har viet sin universitetsgerning et helt afsnit. Årsagen er, at Slottved definerer sit lærestolsbegreb ret snævert og kun medtager egentlige professorer. Blandt medicinerne er heller ikke professorerne ved den kliniske praktikantundervisning taget med. Herved falder f. eks. Ole Chievitz ud. Til gengæld venter man næppe at finde digteren Jens Baggesen, hvis universitets­ indsats da også kun blev ringe; men han har udnævnelsen i orden. Ved disse begrænsninger, og enhver forfatter må jo have ret til at begrænse sit emne, er antallet af biograferede bragt ned på 1082 og bogens omfang til 300 sider. Det er de enkelte lærestoles historie, der er det centrale i Slottveds fremstilling. Eksempelvis blev Erik Arup professor i historie i 1916 i et i 1788 oprettet embede, men opterede i 1935 det rostgaardske professorat, et embede der ikke blev besat ved hans afgang i 1947, skønt det ingen hemmelighed er, at Axel E. Christensen fulgte efter Arup, men formelt i et nyt embede. Betegnelsen »Rostgardianus« for­ svandt dermed på lidet pietetsfuld vis. Frederik Rostgaard var dog en af universi­ tetets velgørere. På grund af det strikt formelle synspunkt kan det være svært at overskue kontinuiteten i de enkelte discipliner, ligesom det kan føre til saglige inkonsekvenser. Det nævnes f. eks. korrekt, at Johannes Brøndsted var lektor i årene 1930—41 før han udnævntes til professor i nordisk arkæologi; men Axel Steensberg, der 1959 blev professor i materiel folkekultur, får ikke sin lektortid noteret, fordi faget da havde en anden betegnelse. Hvor mange fag eller discipliner, der har været doceret, fremgår ikke klart. Der er nævnt mere end 400 fag; men der er flere, der er talt med mere end een gang. Personregistret medtager ikke blot navne og data, men også - såre nyttigt — henvisninger til efterladte papirer i arkiver og biblioteker. En indledning på ca. 50 sider giver en nyttig, handy og velskrevet oversigt over Ejvind Slottved: Lærestole og lærere ved Københavns Universitet 1 5 3 7 - 1 9 7 7 - Udgivet af Samfundet for dansk Genealogi og Personalhistorie. København 1978, 300 sider.