HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

162

ANMELDELSER hverv var også siden 1860 medlemsskab af komiteen for Frederiksborg slots gen­ opførelse, hvad der har sat sig det ganske overraskende spor på Amager, at Holm­ blads bevarede havestue har paneler med dekupørarbejde i ædle træsorter, som det findes i slotskirken på Frederiksborg. Heinrich Hansen menes at have forestået indretningen, hvortil også hører et gulv af sort-hvide marmorfliser og et stukloft med indfældede malerier. Også enkelte andre rum i bankbygningen bærer endnu præg af den oprindelige, kunstnerisk betonede indretning. »Det ukendte land«, således benævner forfatteren Amager i sit indledende kapitel, et land der - med Chr. Elling - hverken talte til fantasien eller til følel­ sen, men hvor dog Johanne Louise Heiberg fandt både »sletteskønheden« og et vaudevillemilieu, mens Exner reproducerede den solide gamle bondekultur på sine lærreder. Nu er det industriens tur. Som Kastrup-fajanceme fik deres grundige og kyndige skildring, har nu et andet industrielt milieu fået sin historie skrevet. Erik Housted kan lide Amager, og han har kunnet fremlægge sin historie i det nydeligste udstyr, illustreret med en rigdom af vel reproducerede billeder, både fotografier og kunstneriske fremstillinger, de sidste helst i farver. I litterær hen­ seende har Erik Housted ellers mest holdt sig til Fredericia-kanten, hvor bogen »Fra Færgesmakke til Hængebro« (1977) først skabte respekt om hans navn. »Limfabrikken« fra en helt anden kant af landet har samme indlevelse i stoffet, og da det er en kyndig bankmand, der er forfatteren, må det rette anerkendende slutningsord vist være: decharge. Sigvard Skov. Under indtryk af den øjeblikkelige interesse for gamle fotografier i form af indsamlinger og udstillinger har John Erichsen for en stund svigtet sine mere artistisk betonede studier og udsendt billedbogen »Et andet København«, hvis titel antyder samfundets skyggesider. Det tidsrum, som bogen omfatter, går fra ca. 1880, da der er nogenlunde fotografisk dækning, og op til 1914, et årstal der på så mange måder kom til at sætte skel mellem før og efter. I en kortfattet ind­ ledning gøres rede for materialets karakter, for fotograferne så vidt de kendes, og endelig markeres, at folket - altså ikke husene - er skildringens egentlige emne. Vedrørende det meget væsentlige spørgsmål om billedernes kildeværdi, mener Erichsen, at de er »relativt naturtro«, omend nogle af situationerne ser ud til at være arrangerede. I denne forbindelse vil en sammenstilling af de formentlig nøgterne fotografier og samtidige kunstneriske skildringer være uomgængelig. Erichsen gengiver Erik Henningsens velkendte »Sat ud« fra 1892, hvortil det er lykkedes ham at finde et fotografisk sidestykke. Det virker lidt tamt ved siden af Henningsens ingenlunde aggressive skildring. Og tamt kan alle fotografierne til hobe virke sammenlignet med den flammende indignation over et samfund, der kunne tolerere elendighedens vilkår, som den fremtræder på Axel Jørgensens lærre­ der og skitser og i Andersen-Nexøs prosa. John Erichsen: Et andet København, Gyldendal, København 1978, 170 sider. Kr. 100,00.