HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

OPMÅLINGS- OG KORTLÆGNINGSARBEJDER 19 kort over byen, fik professor J. H. Rawert, som i 1790 var blevet stadskonduktør, til opgave at udfærdige nye og mere detaljerede kort, de såkaldte brandkort. Men forinden havde Rawert været indblandet i mangt og meget i tilknytning til branden. Umiddelbart efter denne blev han og stads­ bygmester Meyn pålagt at udarbejde en plan til et forbedret an­ læg af de afbrændte bydele, herunder ændring af gadeforløb. Di­ verse kommissioner, der tog sig af erstatninger til grundejere, som skulle afgive areal til gadeudvidelser, var Rawert involveret i, og det påhvilede ham at afsætte de fremtidige gadelinier og grunde.11 Om alt dette har Rawert berettet i sin i året 1800 udgivne bog: »Udførlig Beretning om den Plan, der blev lagt og udført i Anled­ ning af den store Ildebrand i Kiøbenhavn 1795, efter hvilken den afbrændte Deel af Staden mere regulær, beqvem og brandsikker kunde opbygges«, for kortheds skyld kaldet »Ildebrandsbogen«. Tilmed er det så heldigt, at de sidste sider i bogen (siderne 169— 188) giver en god beskrivelse af opmålingsarbejderne i forbindelse med brandkortene, og på disse sider nævnes også de udenbys kort 1 796 - 9 7 - Udenbys kort iyg6-gy. I forbindelse med branden nedsattes i april 1796 en særlig kommission, »Kommission for de Fonds, som ere hen- lagte til at afbetale de til Gadernes Udvidelse afkiøbte Grunde«, og den havde - for at skaffe de nødvendige pengemidler - bemyndi­ gelse til at bortsælge eller bortforpagte stadens udenbys grunde.11 Kommissionen mente, at nye kort over arealerne uden for voldene var nodvendige på grund af de mange forandringer, der var ind­ truffet siden det forrige korts fuldforelse 17 71. Kommissionen fore­ slog derfor en ny opmåling med udfærdigelse af kort i 1 :2000.12 Derpå rettedes henvendelse til stadskonduktør Rawert om opmå­ lingen, og man bad ham oplyse, hvad arbejdet ville komme til at koste. Det var dengang normalt, at stadskonduktoren måtte give tilbud på opmålingsarbejder. Rawert påpegede i sit svar, at det ville være rigtigst, om der i forbindelse med målingerne anbragtes faste grænse- og mærkesten i jorden, således at der ved opmålinger og afsætninger i fremtiden ikke opstod så mange grænsestridigheder som hidtil.13