HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

OPMÅLINGS- OG KORTLÆGNINGSARBEJDER 29 skulle etableres i København, måtte der først udføres et samlet ni­ vellement. Derfor rettedes der den 8. november 1844 henvendelse til stadskonduktør Schlegel. Man ville have ham til at udfærdige et nøjagtigt kort over byen og dens forstæder; kortet skulle nå helt ud til Emdrup Sø og Damhussøen, som forsynede staden med vand. Endvidere ønskede man angivet rendestenenes strømretning og koter (se ordliste) til gademidterne, og man bad Schlegel oplyse prisen for arbejdet.22 Schlegel ville gerne udføre arbejdet, men det kneb med tiden, og dertil kom visse vanskeligheder, som han opregner i sit svar af 20. december 1844.21 Dette er opdelt i forskellige afsnit, og i afsnittet »om ældre Karter« beskæftiger han sig med muligheden for at be­ nytte allerede eksisterende kort til at indtegne det ønskede nivelle­ ment på. Schlegels egne 15 udenbys kort fandt han brugbare, selv om de ikke uden videre kunne anvendes til nivellementsangivelse. Generalkortet fra 1832/34 er i 1:8000, så hvis selve staden indteg- nedes i dette målforhold, ville det hele blive utydeligt. Et par andre kort —begge i et for lille målforhold - kasserede han også, og Ra- werts brandkort ville han ikke udtale sig om; han stillede spørgsmåls­ tegn ved, om der overhovedet eksisterede andet end nogle stumper af dem! Schlegel mente på grundlag af alt dette, at helt nye kort måtte til. Også metoden til fremstilling af nye kort er beskrevet i brevet. Kort fortalt byggede metoden på en slags triangulation (se ordliste) med efterfølgende bordmåling. Schlegel var åbenbart meget ivrig efter at udarbejde nye kort over København, men han har manglet de fornødne penge til ar­ bejdet. Han skriver nemlig:23 »Undertegnede har i flere Aar arbeidet paa en Opmaaling af selve Staden, aldeles paa egen Bekostning, samt udført en stor Deel For- arbeider efter disse Grundsætninger —og for omsider at kunne fuld­ føre det samlede Kart, har jeg tilsigtet at tilskrive den Hoie Magi­ strat, om at ville understøtte eller afkjobe mig Arbeidet (efter Om­ stændighederne for 1500 à 2000 Rdl, med eller uden Forlagsret), hvorved jeg antager, at Udgivterne kunne fordeles, mellem selve Stadens Casse, Broelægningsvæsenet, Vandvæsenet etc. . .«

Made with