HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

OPMÅLINGS- OG KORTLÆGN INGSARBEJDER 41 tes og konstrueredes først, hvorefter de enkelte grunde og bygninger kunne indtegnes i omridsene. Ellers vides der ikke meget om måleme­ toden, men det er værd at bemærke, at på de planer, der dækker området omgivet af Skoubogade - Vimmelskaftet - N. Hemming- sensgade - Skindergade, har Krak indtegnet en slags polygon (se ordliste) i gaderne med nummererede polygonpunkter ved gade­ hjørnerne. Målangivelser på polygonen mangler, og der er ingen forbindelse mellem polygonen og huskarreerne, så hvad Krak har anvendt polygonen til, og hvorfor den ikke findes på alle de andre planer, forbliver ubesvarede spørgsmål. De 77 planer befinder sig i dag i Stadskonduktørens Direktorat. Den økonomiske betydning af manglerne og unøjagtighederne i 1802-protokollerne har været stor. Kraks revision af materialet til bygningsafgiften kom i alt til at koste Indenrigsministeriet et beløb, der var under halvdelen af den årlige merindtægt, som staten fik på grundlag af de nye målinger!41 Krak skriver da også den 12. sep­ tember 1867,42 at hvis revisionen af materialet gentages 50 år senere, vil man - selv om man aldrig helt undgår fejl - ikke få et så gunstigt resultat, som hans revision gav ! Som man kan se, udfærdigede Krak ikke noget samlet kort over staden, men et sådant kort - visende forholdene i 1860 - frem­ stilledes i 1948 af Stadskonduktørens Direktorat i målforhold 1 :2000. I øvrigt anvendes Kraks 77 kort endnu den dag i dag i visse tilfælde til belysning af forholdene i 1860’erne. Lindbergs supplerende nivellement 1 8 J 2 - J 3 . Allerede i begyndelsen af i87o ’erne var flere af punkterne fra Coldings nivellement i 1855 forsvundet. Derfor foretog brolægningsinspektør P. M. Lindberg i 1872 -73 et ekstra nivellement. Visse steder i byen indmåltes nye punkter, men ellers var nivellementet kun en supplering af Schove- lins og Coldings målinger, og koterne i Lindbergs koteliste (ca. 240 punkter) er stort set en gentagelse af koterne fra 1850’erne.37 Blandt de punkter, der ikke mere eksisterede i 1872-73, var ud­ gangspunktet for Coldings nivellement, idet den mur, hvor punktet havde siddet, ganske enkelt var revet ned. Heldigvis opdagede Lind­ berg det, og han sørgede for, at et nyt beregningsmæssigt udgangs­ punkt for Coldings nivellement blev indmuret i Holmens Kirke, og