HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

44

E R IK WILMANN

omtrent midt i polygonen. T il polygonsiderne og linierne knyttedes brudte linier gennem gaderne, og fra disse linier måltes der til de enkelte karreer, hvis omrids Berggreen så optegnede på papir. I hvert omrids angav han bygningernes og skellenes beliggenhed ud fra stadskonduktørens kort og planer.47 Sandsynligvis har Kraks planer i 1 1250 fra i86o’erne været Berggreen en stor hjælp; planerne bærer en blyantspåtegning om at være rettet til og med året 1885, så Berg­ green har ikke behøvet at supplere ret mange steder. Karréplanerne, hvoraf der i alt findes 11 2 , fuldførtes i 1888. De er i målforhold 1 :500 (enkelte i 1 :8oo) og med et oversigtskort i ca. 1 :8ooo. Gade­ navne, husnumre og matrikelnumre findes angivet på kortene, som i øvrigt blev mangfoldiggjort ved litografi. Berggreen agtede som tidligere nævnt også at tegne kort i 1 :2000 over den indre by, men det fik han tilsyneladende aldrig fuldendt. I Københavns Stadsarkiv findes kun ét kort tegnet af Berggreen i 1 :2000, og det dækker blot en del af den indre by. Sandsynligvis var det meningen, at Berggreen også skulle kortlægge de udenbys områ­ der, og han foretog nogle målinger,48 men han blev aldrig færdig,49 og der eksisterer ingen udenbys kort tegnet af ham. Kortlægning i i8go3erne. I 1893 indgik Københavns Kommune en overenskomst med staten, hvorefter de 3 fælleder, Blegdams-, Nørre- og Østerfælled, blev opgivet af militæret som øvelsesområder,50 og brugsretten overgik til kommunen. Til gengæld fik staten en del af Vognmandsmarken. Ordningen af fælledernes forhold bevirkede, at man anså det for nødvendigt med nye kort over områderne, og denne kortlægning betød starten på flere nye udenbys kort, som udarbejde­ des i løbet af 1890’eme. Allerede i maj 189351 behandlede Borger­ repræsentationen en ansøgning om penge til at kortlægge områderne mellem Blegdamsvej og kommunens nordgrænse samt Vognmands­ marken og Ryvangen. Kortene skulle udfærdiges af stadskonduktø­ ren, og det var meningen, at de —foruden at sætte stadskonduktøren i stand til at udfærdige målebreve på arealerne - også skulle stilles til rådighed for stadsingeniørens forestående projekteringsarbejder. Året efter - 1894 - gav Borgerrepræsentationen en tillægsbevilling, så der også kunne udarbejdes kort over Kløvermarken på Amager, terrænet mellem Jagtvej og Lersøen samt området øst for Strand

Made with