HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

46

E R IK WILMANN

punkter. Kommissionen anslog, at en samlet kortlægning af Køben­ havn ville tage omkring 20 år.55 Målingerne påbegyndtes 1907. Allerede inden betænkningen fremkom, havde man for alvor for­ stået betydningen af faste mærker, og flere penge bevilgedes til for­ målet i foråret 1899. Ved modet i Borgerrepræsentationen56 kom det frem, at landinspektør Boock den foregående sommer havde været i udlandet for at se på opmålinger, og han var da blevet klar over, at der måtte etableres flere og bedre faste punkter i København, hvilket der altså blev givet penge til. Boock blev senere afdelingschef under stadskonduktøren. Generalstaben kortlægger i i8gg. I forbindelse med en ny, samlet kortlægning af hele Danmark kortlagde Generalstabens topografiske Afdeling København i 1899. De indledende målinger (triangulation og etablering af faste punkter) skete i sommeren forinden. Kortene er fremkommet som bordmåling og er i 1120000 med højdekurver. Indlemmelserne år igoo. Allerede i år 1900 måtte man i hovedstaden i gang med den næste kortlægningsopgave, idet lovene om indlem­ melse af Sundbyerne, Valby og Brønshøj i København vedtoges af rigsdagen. Aldrig før var så store områder indlemmet i staden på én gang; byens areal blev næsten tredoblet.57 København kom til at om­ slutte Frederiksberg, der bevarede sin selvstændighed. Ganske vist skete alle indlemmelser ikke samtidig, idet Brønshøj og Valby ind­ lemmedes den 1. januar 1901 og Sundbyerne først et år senere. Man havde ingen gode kort over de nye områder, så i årene, der fulgte, måtte der både udføres triangulation, opmåling til kortfremstilling samt nivellement i de nye distrikter. I maj 1900 kom første bevilling fra Borgerrepræsentationen. Til mødet den 14. maj58 havde både stadskonduktøren og stadsingeniøren fremsendt skrivelser med over­ sigt over, hvilke arbejder der skulle udføres i Brønshøj og Valby distrikter. Stadsingeniøren foreslog kortlægning i 112000 og nivelle­ ment, men da der var meget lidt tid til rådighed, kunne der ikke blive tale om en fuldstændig nyopmåling. Han mente, at de bedste af de allerede eksisterende kort over områderne kunne sammenbindes ved polygonmåling, så man kun behøvede at nyopmåle de arealer, over hvilke der ikke fandtes andet end gamle matrikelkort. Selv om

Made with