HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

60

SIGURD JENSEN

heraf. Hvis ægtemanden ved indtegningen var over 50 år, blev der lagt et ekstragebyr til (uden at hans enke derved fik større udbeta­ linger). Var han mellem 50 og 60 år, skulle han betale 125 rd; var han over 60, betalte han 150 rdr. Det var som det ses et meget stift system; manden på 50 betalte det samme som manden på 59 osv. Enken skulle til sin tid have udbetalt 2 gange 20 rdr. årligt, medmin­ dre kassens tilstand gjorde en lavere udbetaling nødvendig. Man har altså regnet med, at en enlig kvinde kunne eksistere for 40 rdr. om året. Der var ingen vaklen i opfattelsen af, hvem der kunne indskrives. Der var først og fremmest tænkt på kommunalbestyrelsens egne medlemmer. Man indrettede ligefrem rubrikker til hver enkelt i kapitalbøgerne;7 at disse rubrikker har været indrettet før indskriv­ ningerne ses af, at der er sat plads af til flere, som ikke har reflekte­ ret. Der er i øvrigt kun rubrikker til 3 1 af de 32 mænd. En plads må have været vacant. Rækkefølgen af rubrikker er - naturligvis - be­ stemt af kommunalbestyrelsesmedlemmernes anciennitet. Forrest blandt de indskrevne står selveste præsidenten, Johan Schrader. Han var født 1663, altså 64 år i 1727 og skulle følgelig betale 150 rdr. Hans hustru, Sophia Nansen, døde dog før han, nem­ lig i 1729 (begr. 8. jun i).8 Selv døde han i 1736. Efter reglerne udbetaltes der da én gang for alle et halvt års ydelse, 20 rdr., til hans ugifte datter. Borgmestrene Christian Berregaard, Johann Paul Brantz og Ras­ mus Byssing indtegnede sig ligeledes. Sidstnævnte, der var født 1668, måtte op med 125 rdr. i indtegningsgebyr, men hans enke Ingeborg Marie à Møinichen, der overlevede ham i ca. 6 år, fik i hvert fald glæde af, at han var kommet med. Seks rådmænd indteg­ nede sig. En af dem, K ay Kling, som var enkemand, forsikrede i ste­ det for den manglende kone sin datter, Anna Elisebeth, der var gift med den 36-årige klædekræmmer Herman Hinrich Køneman (Køn- nemann). Forsikringen skulle ikke udbetales til madame Køneman ved Klings død, men ved hendes mands. Det at ikke hendes mand (der på det tidspunkt ikke var medlem af kommunalbestyrelsen), men faderen forsikrer hende, viser, at man ikke har ønsket at optage medlemmer uden for bystyrets egen kreds. At der har skullet smøres for at få arrangementet for madame Køneman til at glide, ses af, at

Made with