HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

OMKRING EN ENKEKASSE 65 tid til behandlingen. Først 19. december 1738 blev den kongelige konfirmation givet. Sagen var dog ikke i orden hermed. Magistraten gjorde sig ud til bens. Der var en hel del i fundatsen, den ikke var tilfreds med. Desuden fik de 32 mænd at vide, at de sandelig ikke skulle regne med at få kassens kontorforretninger udført gratis af magistratens personale, og skønt magistraten - typisk nok —tog godt 8 måneder til at gøre sin stilling klar, tillod den sig i sin udtalelse af 24. august 1739 at affyre en spydig bemærkning, om at man ikke hidtil havde set tegn til, at en indtegning af medlemmer var sat i gang. Magistratens syrlige reaktion kom næppe helt uventet, værre var det for initiativtagerne, at de 32 mænds forsamling viste sig at stå splittet i sagen. Efter at den kongelige konfirmation var bragt i or­ den, havde tre mænd af de 32 etableret sig som direktion for kassen. Det var silke- og klædekræmmer Johan Otto Felsen, brygger Otto Lerche og horkræmmer David Johan Berentz. Man tør regne med, at her har vi nogle af initiativtagerne. Felsen var indtrådt i forsam­ lingen 1729, Lerche i 1730 og Berentz i 1732. De har altså, da sagen blev rejst, været ret nye medlemmer. En måneds tid efter at magi­ straten havde vist sin reaktion, modtog de tre direktører et brev, dateret 22. september 1739 fra hele 23 kolleger i forsamlingen, hvori disse tager afstand. Brevet er så usædvanlig snørklet, at det er svært at trænge helt til bunds i dets mening. Men det er næppe helt tilfæl­ digt. De tre direktorer stod jo nemlig stærkt, eftersom de havde en kongelig approbation. Alt hvad der kunne smage af kritik af denne måtte undgås. Majestætens dispositioner diskuterede man ikke. Her­ til kom den styrke, der lå i at initiativgruppen da i hvert fald havde foretaget sig noget. Men brokke sig kunne man jo da, og med lidt held kunne man spænde ben for den videre udvikling. De tre »direktorer«, der hidtil havde administreret kassen, Dide- rich Barthold Bechmann, Johan Walbohm og Nicolai von Hütten sorgede for hurtigst muligt at få aflagt regnskab for kassens midler og at aflevere kassebeholdning, obligationer og arkiv til magistraten, der kvitterede 16. sept. 1739 og sørgede for omgående at meddele dette til den nye direktion. Nicolai v. Hütten kunne derefter med god samvittighed underskrive brevet af 22. sept. 1739. Walbohm forholdt sig passiv i den forbindelse. Bechmann underskrev heller