HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

66

SIGURD JENSEN

ikke, men det nævnes i brevet, at han under visse forhold reserverede sig sin stilling.13 Kæppen i hjulet viste sig effektiv. Sagen gik i stå i mere end fire år. Først i 174414 begyndte man at indtegne nye medlemmer, og i mellemtiden var der sket en meget markant begivenhed. Direktionen Felsen-Lerche-Berentz var borte, direktionen hed igen Bechmann- Walbohm-von Hütten. Fundatsen fastslog, at enhver »honnet« københavner kunne ind­ tegne sig i kassen. Der var tre klasser. I 1. var indtegningsgebyret 100 rigsdaler og enkebidragene 40 rigsdaler årlig; i 2. var beløbene de samme, men der afregnedes i slettedaler, i 3. klasse indbetaltes 50 slettedaler og enken fik derfor kun 20 slettedaler pr. år. Tillægsgeby­ rene for ældre ægtemænd var efter samme målestok som tidligere. De 32 mænds forsamling stod som garanter for kassens sikkerhed. De nye medlemmer, der indtegnede sig fra 1744 var ikke noget bredt udsnit af Københavns befolkning. Den 2 1. november 1748 gjorde man op, at der siden 1744 havde meldt sig ca. 35 nye interes­ senter. A f interessenterne fra 1727 var der kun fem tilbage. De nye interessenter kom først og fremmest fra købmands- og embedsstan­ den, men der var dog enkelte håndværksmestre iblandt, f. eks. sko­ mager Rasmus Orterop, kobbersmed Christian Skielderop, mester- pælebukker Christen Amdiesen og mesterblokkedrejer Andreas Es- pensen. En herbergerer Christian Grønkiær og en teskænker Chri­ stian Hansen Weyle havde forvildet sig ind i det fine selskab. Efter­ som sidstnævnte var blevet deliberationsmand (d. v. s. medlem af kassens kontrolkomité) har han dog nok ikke været nogen helt almindelig teskænker.15 Med hensyn til direktionens sammensætning var der ved at ske en bemærkelsesværdig udvikling. I 1745 bestod den som nævnt af lær­ redskræmmer Dietrich Barthold Beckmann, urtekræmmer Johan Walbohm og isenkræmmer Nicolaus von Hütten, alle af de 32 mænd. I 1746 bestod den af borgmester Frederik Holmsted, underfoged Niels Beck og havnekommissionsskriver og -kasserer Svend Bille, ingen af dem var medlem af de 32 mænds forsamling. Det er magi­ straten, der har overtaget styret. Holmsted blev senere erstattet af rådmand Johannes Waleur, og i foråret 1748 skete et helt afgørende personskifte. Niels Beck blev, som den af de tre direktører der havde

Made with