HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

SIGURD JENSEN

68

ges omsorg for, at de enker, der for tiden forsørgedes samt de nuvæ­ rende interessenters eventuelle enker blev sikret. Men det ville kun beslaglægge en lille del af midlerne. Resten ønskedes henlagt under en »bestandig fond til fattige enkers underholdning og forældre- eller faderløse børns opdragelse«. Kancelliet reagerede ret hurtigt. Den ønskede nye kongelige fun­ dats forelå allerede den 9. december 1768. Der blev sørget pænt for de afdode og nuværende interessenters enker. Til dem blev der afsat en rigelig portion af kapitalen; af resten, 16.000 rdr., skulle dannes en bestandig fond, hvoraf renterne af halvdelen skulle gives til fattige enker, renterne af den anden halvdel til forældre- eller faderløse børn. Enkepensionerne til de fattige enker blev kun halvt så store som de oprindelige til bourgeoisienkerne, nemlig 20 rdr. årligt.19 Ved aktionen var flere ting nået. Kapitalen var sikret for sociale formål, når alle interessenternes enker var borte. Der kunne ellers være grund til at frygte, at den til den tid skulle blive inddraget til fordel for magistratens kasse, eventuelt kongens. Desuden havde Nis­ sen sikret sig øget indflydelse. Det at have en offentlig kasse at dele ud af er ikke noget ringe magtgrundlag. At Nissen allerede havde forstået at bruge dette grundlag, ses af, at man simpelthen identifi­ cerede enkekassen med ham. Luxdorph skrev således i sin dagbog under 29. november 1768, at man i kancelliet behandlede sagen om »Nissens Enke-Casse«.20 T il fordelene for Nissen-klanen horte også, at Pechiile fik sikret sit bogholderembede i enkekassen - dette er oven i købet nævnt i selve fundatsen - og det gav 100 rdr. om året; ikke dårligt, for arbejdet kan ikke have været omfattende, det har let kunnet passes ved siden af hans job på bryggerlaugets kontor. Efter at enkekassens formue var blevet delt i to dele, indgik hoved­ parten, den førnævnte fond, i magistratens midler til sociale formål, men resten, d. v. s. hvad der var tilbage af enkekassen, blev forment­ lig ved med at eksistere indtil den sidste enke var død. Der er beva­ ret regnskabsbilag til 1827.21 Enkekassens navn skifter lidt tid efter anden, men efterhånden blev den officielle betegnelse Københavns civile og borgerlige Stæn­ ders Enkekasse. Dens betydning blev aldrig væsentlig, men dens skæbne giver et interessant glimt af de kommunalpolitiske styrkefor­ hold i København i tiden mellem Den store nordiske krig og Struen-