HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

72

AUGUST WIEMANN ER IK SEN

tigheden af Kyrres opfattelse ved at udnytte meddelelserne i de 7 skolekommissioners skolekasseregnskaber fra årene 1827 til 1843. Det kommunale skolevæsen udgjorde kun en ringe del af byens skolevæsen. Gennem hele perioden eksisterede der ved siden af dette op til 200 privatskoler. Ikke en eneste af disse privatskoler var aften­ skoler. Hvis Kyrres opfattelse viser sig at være rigtig, så er det rimeligt at sporge om, hvilke forhold der betingede det kommunale aftenskole­ systems store udbredelse og hårdnakkede fortsatte eksistens.2 Som svar herpå henviser Joakim Larsen til forekomsten af børnearbejde i Kobenhavn. Skal Larsens opfattelse holde, må aftenskolesystemets vedvarende beståen imidlertid henfores til specielle forhold, som var gældende for by-børnearbejde til forskel fra børnearbejde på landet. Det er i denne sammenhæng artiklens formål at uddybe redegørelsen for de særlige historiske omstændigheder, som betingede aftenskole­ traditionens stadige tilstedeværelse i det københavnske kommunale skolevæsen. Artiklen slutter med en behandling af aftenskolesystemets afvik­ ling. Målet er her at afklare, hvorfor dette var muligt i perioden 1844-57. Citater fra trykt og utrykt materiale er i et vist omfang tillempet moderne retskrivning. Børnearbejde og skolegang. Udviklingen i nyere tid af ekspanderende virksomheder, som plan­ mæssigt producerede for ukendte markeder, fulgtes overalt i Europa af en ændret anvendelse af børns arbejdsevne.3 Fra at være tilknyttet produktionen som hjælpere eller lærlinge blev børn i øget omfang regulære lønarbejdere. Barnets arbejdskraft var jo, alt andet lige, billigere end den voksne mandlige arbejders.4 Overgangen til anven­ delse af maskiner i produktionen ændrede ikke i første omgang ved dette forhold.5 Det var en følge af barnets stilling som lønarbejder, at det blev underkastet fabrikanters og håndværksmestres krav om en forlængelse af arbejdsdagen, om forøget intensitet i arbejdsprocessen og om opretholdelse af uafbrudt drift.6 De skoleproblemer, der kunne opstå under sådanne omstændighe­ der, drejede sig blandt andet om, hvornår på dagen børnene skulle

Made with