HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

DEN KOMMUNALE AFTENSKOLE I KØBENHAVN 75 året efter påbegyndte han sine undersøgelser over skoleforholdene. Disse bestræbelser mundede i 1 806 ud i et forslag om organisationen af skoletilsynet i København. Den 15. april forkastede danske kan­ celli hans forslag, men benyttede dog lejligheden til at nedsætte en kommission for Københavns skolevæsen. Denne skulle udarbejde et forslag angående ordningen af overopsynet med visse københavnske skoler.13 Plum blev denne kommissions mest aktive medlem. Han fremlagde et par måneder senere på en række moder et forslag til en helt ny plan for skolevæsenet i byen. Denne plan kom til at danne grundlag for selve Reglementet for borger- og almueskolevæsenet i København, som udkom den 29. juni 18 14 , på effektfuld måde samme dag som skoleanordningerne for landet og købstæderne. Reglementet indeholdt ikke alene retningslinier for overopsynet med det københavnske skolevæsen, men var en hel skoleplan med bestemmelser om skolegangens øjemed, om undervisningens indhold og gang, om boder for skulkeri (mulktering) etc. Ifølge forestillin­ gen havde man under udarbejdelsen af planen taget hensyn til de allerede godkendte regler for almueskolevæsenet på landet og i køb­ stæderne. I denne forbindelse blev følgende betragtning tilføjet:14 »Men de mange forskellige lokalomstændigheder som adskiller København fra landet og de øvrige stæder og de forskellige slags skoler som udfordres i København selv, have måttet foranledige adskillige modifikationer . . .« I overensstemmelse hermed adskilte reglementet sig fra de andre skolelove på en række væsentlige punkter. I emnets sammenhæng er det forst og fremmest nødvendigt at behandle de tre lovkompleksers forskellige bestemmelser vedrørende skoletiden. I den store skolekommissions forestilling om og udkast til en for­ ordning for skolerne på landet fra 1799 hed det i forestillingen:15 »Dog kunne vi ved at have en så meget mulig vedholden skolegangs befordring for øjnene, tillige ikke tilsidesætte den retsmæssige for­ dring, som bonden kan gore til sine borns understøttelse og hjælp, dels ved hans arbejde på marken i den travleste årstid, dels ved hans huslige sysler og forretninger . . .« I samklang hermed tog udkastet i bestræbelserne for at skabe en vedholden skolegang hensyn til den på landet udbredte anvendelse af borns arbejde. Dette ses i udkastet til regler om skoletiden. I § 10

Made with