HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

DEN KOMMUNALE AFTENSKOLE I KØBENHAVN 77 mens paragrafferne om undervisningens gang og indhold er for­ holdsvis detaljeret udformet, så er de mere praktiske sider af skole­ væsenets indretning såsom bygning af skoler, beregning af udgifter og regler om skoletid yderst nødtørftigt behandlet. Reglementets be­ stemmelser om skoletiden er optaget uændret fra kommissionens for­ slag af 18 10 . De lyder i al korthed:18 » 12. Ligesom skolerne på anførte måde kunne være forskellige i hen­ seende til undervisningens grader og grænser, således kunne de og være det i henseende til tiden, når undervisningen gives, så det e r: a) Nogle hvori de samme børn både formiddag og eftermiddag, kunne nyde undervisning. b) Andre hvori en afdeling af børn om formiddagen og en anden om eftermiddagen, hver afdeling i visse timer undervises. c) Andre hvori undervisningen gives i aftentimer, alt efter ind­ vånernes, især de næringsdrivende borgeres og den arbejdende klasses lejlighed og tarv.« Som nævnt ovenfor havde de forhold som adskilte København fra landet foranlediget en række forskelle mellem landsbyskoleloven og det københavnske reglement. I bestemmelserne vedrørende skoletiden ses en af disse. For alle tre skolelove gælder det, at reglerne for skole­ tiden tilpasses efter næringsdrivendes og forældres tarv, eller med andre ord efter den lokalt bestemte fremherskende form for anven­ delse af børnearbejde. Hvor interessemodsætningerne omkring retten til at disponere over barnets tid på landet kom til udtryk i regler om høstferie, sædetid, huslige sysler etc., blev de erhvervsmæssige inter­ esser i det københavnske reglement tilgodeset i bestemmelsen om henlæggelse af en del af undervisningen til aftentimerne. Denne æn­ dring skyldtes, at der i København gjorde sig den særlige omstæn­ dighed gældende, at en del af børnearbejdet her havde antaget løn­ arbejdets karakter. En del af de børn, som reglementet tog sigte på, var i deres arbejde underkastet kravet om en lang og uafbrudt arbejdsdag. Stillet over for modsætningen mellem næringsdrivendes og den arbejdende klasses tarv og ønsket om at udbrede undervis­ ningen til alle, indrettede direktionen en del af skolevæsenet som et aftenskolevæsen. Man havde således løst problemet på en måde, der