HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

DEN KOMMUNALE AFTENSKOLE I KØBENHAVN 83 kun læst 2 eller 3 kapitler, som de endda ikke forstå; og hvor langt mange stå tilbage i skrivning, en genstand, på hvilken dog de fleste lærere (hvad enten det er for egen mageligheds eller for konfirmand­ prøvens skyld) synes at anvende mere flid end på nogen anden, derom kan man overbevise sig i vore søndagsskoler, som det nu i tyve år organiserede skolevæsen ikke har gjort overflødige«. Det var dog især efter at beslutningen om at ophæve aftenskolen var taget, at man fra officiel side fandt anledning til at udtrykke sig kritisk om aftenskolerne. I 1854 gjorde skoledirektionen således op­ mærksom på, at aftenskoleeleverne kun blev undervist i 15 timer om ugen d. v. s. i kortere tid end i nogen anden offentlig skole. Denne undervisningstid blev yderligere forkortet ved, at børnene ofte kom for sent, og ved at en del af tiden måtte bruges til at læse dagens lektier,36 ». . . hvortil dagens arbejde ikke levnede tid.« Direktionen beskrev timernes forløb med følgende søvndyssende billede.36 »Kom nu hertil, at undervisningen meddeltes i den sildige aftenstund til børn, der udmattede og sløvede ved dagens arbejde kun vare lidet oplagte til eller modtagelige for åndelig sysselsættelse, og at den varme luft i skoleværelset ikke mindre end roligheden, der fordredes, ofte i forening med trætheden efter arbejdet med uimod­ ståelig kraft virkede bedøvende og søvndyssende på barnet, ville det indses . . . at det var den stærkeste opfordring til at søge en for­ andring i forholdene tilvejebragt.« Selv om det var ovennævnte betragtningers formål at plædere for, at den nye direktions bestræbelser for at afskaffe aftenskolerne var velbegrundede, må det antages at denne beretning om forholdene i aftenskolerne i det væsentlige ramte plet. På baggrund af den senere brede enighed om aftenskolesystemets pædagogiske utilstrækkelighed forekommer det bemærkelsesværdigt, at de pædagogiske problemer, som nødvendigvis måtte opstå under de betingelser, som aftenskolesystemet udgjorde, overhovedet ikke blev behandlet på ansvarligt plan før i midten af i83o ’rne. Selv i Stenersen Gads meget indgående skrift mangler der en kritik af aftenskolen som institution. I kølvandet på dette skrifts udførlige kritik af skolevæsenets til­ stand fulgte dog nedsættelsen af kommissionen af 16. december 1834.

Made with