HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1979 h5

DEN KOMMUNALE AFTENSKOLE I KØBENHAVN 85 På trods heraf fastholdt man i forslaget, at aftenskolerne måtte anses for uundværlige for drenge og piger, der hele dagen havde arbejde blandt andet i fabrikker og i husholdninger. Hvis disse børn mistede arbejde ved at skulle søge skole om dagen, ville forældrene efter kancelliets vurdering ikke: ». . . kunne have det fornødne, men (ville) ofte . . . blive tvungne til at ty til fattigvæsenet«. Det havde desuden allerede under revisionskommissionens arbejde været overvejet, om aftenklasser burde oprettes både i betalings- og friskoler. Kancelliet fandt, at afgørelsen i dette spørgsmål helst måtte overlades til skoledirektionen og skolekommissionerne.40 Dette kunne stænderforsamlingen ikke godtage. Ved den endelige behandling af forslaget den 12. september 1842, blev det vedtaget, at aftenklasser for piger skulle bortfalde, at aftenklasser for drenge, hvis disse skulle bibeholdes, kun måtte findes i betalingsskoler og, at der burde hen­ stilles, om ikke morgenklasser kunne oprettes i stedet for aftenklas­ ser. Herudover anbefalede man stærkt ansættelse af en administre­ rende direktør, men henstillede dog af forskellige grunde, at udgivel­ sen af en anordning for det københavnske skolevæsen blev udsat.41 I den følgende tid indhentede den københavnske skoledirektion skolekommissionernes erklæringer angående disse forslag.42 Med hensyn til muligheden for at afskaffe pigeaftenklasserne og at ind­ skrænke aftenklasserne for drenge viste det sig, at kommissionerne var uenige afhængigt af forholdene i de enkelte sogne. Skoledirek­ tionen tilrådede derfor, at man intet bestemte vedrørende aftenklas­ sernes afskaffelse og indskrænkelse i betalingsskolerne, men blot på- lagde direktionen og kommissionerne ». . . efter evne at virke til at pigeskolerne bortfalde og betaling erlægges i de tilbageblivende aftenskoler såvidt omstændighederne tillade det«. Derimod var der ingen tvivl at spore i direktionens stilling til spørgsmålet om oprettelse af morgenklasser. Dem måtte man aldeles fraråde: »Hvor tidligt om morgenen de end holdtes, så som fra kl. 6-9 om sommeren, ville de være børnene til væsentlig hinder i deres beskæftigelser . . .« Den 20. marts 1844 udkom anordningen angående det københavn­ ske borger- og almueskolevæsen.43 Foruden den administrative nyord­ ning bibeholdt man sondringen mellem betalings- og friskoler. I

Made with