294525955

denne Opgave. Men her i København ligesom glip* pede det. Der manglede en fast, ledende og ord* nende Haand, hver Sygepasser arbejdede kun, naar det passede ham og kun hos de syge, han syntes om, medens andre Patienter kunde ligge uden Tilsyn i Ugevis og som Følge deraf mange Gange ynke* lig maatte omkomme. Den pavelige Tilladelse til at opføre et nyt Klo* ster var derfor Valdemar Atterdag dobbelt velkom* men. Han var ikke blind for de Brøst, der knyt* tede sig til Sygeplejen, og det var hans og hans Raad* giveres Tanke ved at samle denne i een Munkeor* dens Hænder at faa saa nogenlunde Skik paa det hele, at ikke Danmark kom altfor langt bagud paa dette Omraade. Dette kunde nu lade sig gøre ved det nye Kloster og de nye Munke, der blev knyt* tede hertil, de saakaldte »Duebrødre« efter Hellig* aandens Symbol »Duen«, som de førte i deresVaaben. Klostrets Opførelse blev hurtig paabegyndt, men skred kun langsomt fremad, da de ydre politiske For* hold — Kongens stadige Kampe med Hansestæ* derne, der en Tidlang nødvendiggjorde hans Fravæ* relse fra Riget — ikke skulde bidrage til i særlig Grad at fremme Byggelysten i en By, der som Køben* havn den Gang var særlig udsat for fjendtlige Piynd* ringer og Ildspaasættelser, som særlig Stadens Kir* ker saa meget maatte lide under. Efterhaanden bygges der flere Bygninger til, saa at Klostret under Kristian I blev til et stort Kom* pleks, der strakte sig fra nuværende Walkendorffs* gade og hen til Købmagergade. A f alt dette staar nu kun selve Kirkebygningen og det saakaldte »Helligaandshus« tilbage.