294525955

indviet Jord —vel ikke i Oxernes Familiebegravelse i »Vor Frue«, men paa Helligaands Kirkegaard. — Christian II var atter i Danmark. Man havde faaet nok af hans svigefulde, troløse Politik og ja# get ham bort fra alle hans Lande; men alligevel var han kommet tilbage og havde efter et fuld# stændig mislykket Togt overgivet sig til sin Far# broders Naade. Han opholdt sig ude paa et Skib paa Københavns Red og ventede kun paa Tilla# delse til at gaa i Land. Imedens var der stor Raadslagning i Helligaands# huset. Frederik I og hans betroede Mænd — først og fremmest Biskop Knud Gyldenstjerne — sad sammen med en Del lybske Raadsherrer og drøf# tede Stillingen. Skulde man holde sit Løfte om frit Lejde til en Konge, for hvem et Løftes Hellighed var ganske ukendt —og hertil raadede Lybekkerne — eller skulde man uden videre, som Rigsraaderne ønskede, bryde det og straks sende Christian II videre uden at lade ham komme i Land i København. Herover stredes man længe, og Helligaandshusets gamle, ærværdige Vægge gav Genlyd af de høje Herrers til Tider støjende Tale og djærve Slag i Bordet. Frederik I svingede hid og did, i hvert Fald tilsyneladende, for i Virkeligheden var han alt for bange for at lade Christian II mødes med de københavnske Borgere, medens han paa den an# den Side nødig vilde fornærme de lybske Herrer alt for meget. Efter 5 Timers Forhandlinger afbrød han endelig Mødet, og hans Brodersøns Skæbne var afgjort: i et livsvarigt Fængsel skulde han angre sine Forbrydelser. Men Lybækkerne forlode i stor Vrede Mødesalen og svor i deres stille Sind, at