294525955

og hen til Kirkeporten i Niels Hemmingsensgade, medens Resten, der var nummereret med Bogstaver fra A—G, laa paa den anden Side af Porten, hen mod Vimmelskaftet. De var først taget i Besiddelse af Ur* tekræmmere og lign.; men da disse kun vilde svare en ringe Lejeafgift — ca. 216 Rdlr. aarlig — blev de oplagte, og der flyttede nu en Del Manufakturhand* lere og Marskandisere ind, hvorefter Navnet blev for* andret til »Lærredsboderne«. Ogsaa Slagterne havde en Tidlang Butikker her, indtil de flyttede hen paa Graabrødre Torv. Ved Bodernes Nedrivning i 1878 mistede Kirken en Huslejeindtægt, som nu var ste* get til ca. 1200 Kr. aarlig. Et af Husene i Stenboderne tilhørte en Tidlang selve Kirkestyrelsen og har rimeligvis i første Halv* del af det 18. Aarhundrede været benyttet som en Slags Forsamlingssal for denne. I hvert Fald fandtes der her et stort Hjørnelokale, som var udstyret med en for den Tid usædvanlig Pragt. Væggene var be* trukket med forgyldt Læder, og Loftet beklædt med malet Lærred, omgivet af røde Lister. Paa Geddes Kort fra 1755 findes det imidlertid ikke angivet, saa det er rimeligvis brændt under den store Ildebrand i 1728 eller ombygget i Lighed med flere af de andre Boder. Paa Hjørnet af Vimmelskaftet og Lille Helliggeist* stræde fandtes der —som vi iøvrigt ser det den Dag i Dag — en lille Samling Privathuse, som for en stor Del skamskænder Kirkens øvrige frie og smukke Om* givelser. Som omtalt var der midt i Stenboderne en stor Ind* gangsport til Kirkegaarden; men desforuden var der Laage og andre Udgange fra hver af Boderne. Dette