294525955

holdsregler, bl. a. Indrettelsen af en Embedsbolig for Kirkefogden —Opsynsbetjenten paa Kirkegaarden — i to af Lærredsboderne og paa forskellig andenVis; men nogen rationel Forbedring blev der i hvert Fald ikke indført; derom vidner de i de nærmest følgende Aar stadig omtalte større eller mindre Uordener, bl. a. en større Tyverisag, hvori samtlige Kirkens Haand* værkere var impliceret, og hvor Kirkegaarden tjente som Opbevaringssted for Tyvekosterne (Kriminal* retsdom i August 1842). Man er saare langt fra de idylliske Skildringer, som saa mange af det 19. Aar* hundredes Romantikere under Paavirkning af Digtere som Thomas Gray og Hølty har givet' os om de efeubehængte Kirkegaarde, hvor Aftenens Fred sæn* ker sig ned over de stille Grave, medens den ensom* meVandringsmand i inderlig Bøn synker ned paa sine Kæres Grav. En Begravelse i gamle Dage var altid en kostbar Historie, og det var derfor intet Under, at Folk sær* lig i trange Tider syntes at have villet holde lidt igen mod altfor stor Ødselhed. Navnlig efter den store nordiske Krig var disse Bestræbelser stærkt fremme. Man begyndte saaledes at lade Begravelserne foregaa enten tidlig om Morgenen eller sent om Eftermid* dagen, hvorved man bl. a. sparede den store Afgift til Kirkens Sangklokker. Denne var fastsat til 6Rdlr. om Sommeren og 7V2 Rdlr. om Vinteren, foruden extra Betaling ved Dobbeltslag, der dog kun maatte slaas forStandspersoner, naar Magistraten i Forvejen havde givet Tilladelse dertil. Kirken, der derved gik Glip af en ret betydelig Ind* tægt, følte sig imidlertid brøstholden, og Værgerne indgik derfor i 1726 med en Ansøgning til Kongen