294525955

Rederne, hvem det først og fremmest gik ud over, og Kongen maatte derfor tage Afstand fra at lade det blive til Lov. Efter megen Forhandlen frem og tilbage blev man endelig enig om at skaffe Udgif? terne, der beløb sig til ca. 100,000 Daler — 40,000 Rdlr. Sølv, dækket dels ved en almindelig Kollekt og dels ved Laan. Ved den førstnævnte indkom der ikke mindre end 28,000 Daler = 12,000 Rdlr. Sølv, et Beløb, der under de daværende fortvivlede For? hold maatte anses for endog ganske betydeligt og som et Vidnesbyrd om den, man kunde fristes til at sige Kærlighed, den store Del af Folket nærede til den i arkitektonisk Henseende saa skønne Kirke. Til Sikkerhed for det optagne Laan stilledes den ned? brændte Nicolai Kirkes Fond paa ca. 43,000 Rdlr. og det af den bekendte christianshavnske Borger og Storkøbmand Niels Broch stiftede Legat, der havde en noget lignende Størrelse. Som sidste Indtægtskilde paalagdes der Menig? heden en aarlig Afgift paa 1000 Rdlr. (kgl. Resolu? tion af 27. Marts 1815). Til Trods for at Vor Frelsers Kirke nu ved Kon? gens Bud, Øvrighedens Forsorg og Folkets Bidrag sikredes fremtidig Varighed som et af Llovedstadens betydeligste Monumenter — som der staar paa en lille Tavle, der efter Reparationen ophængtes bag Al? teret —, varede denne Herlighed dog kun i ca. 40 Aar. Kirken forfaldt hurtigt igen, og en ny og kost? bar Istandsættelse stod atter for Døren. Denne Gang anslog man Udgifterne til at ville an? drage nogle og fyrretyve Tusind Rdlr., og man var som altid i største Forlegenhed for at skaffe de for? nødne Midler til Veje, særlig da Kirken i Anledning