294525955

Under en anden af de store Ulykker, som saa ofte har hjemsøgt vor Hovedstad — Bombardementet i 1807 —viste Frelserens Kirkes Sognepræst, Dr. Otto Fabricius, sig sit Kald fuldtud voxen. Medens Bom* berne som jagende Ildstriber fo’r hen over den hær* gede By, spredende Rædsel og Død til alle Sider, samlede Præsten sine undergivne og løbsammen med dem rundt i alle Sognets Huse og slæbte Sengetøj og lign. hen i Kirken, der nu ligefrem blev indrettet til Beboelse for en Mængde Flygtninge, der her* ude troede at finde den Sikkerhed, som Hovedsta* den nægtede dem. I Pulpiturerne blev der hele smaa Lejligheder med Sovekamre i Stolene, og paa Gulvet blev de Familier, der talte det fleste Antal Medlem* mer, indkvarteret. Kirkegaarden blev indrettet til et Slags Feltkøkken, og ind mellem al denne Forstyr* relse, Sorg og Elendighed gik Præsten ufortrøden og uanfægtet, trøstende og hjælpende til alle Sider. Som Modsætning til disse Ordets Tjenere, der selv under de vanskeligste Forhold var deres Ansvar fuldt bevidst, staar bl. a. Sognepræsten, Mag.Xro/e/. Denne der var født Kværulant og Intrigant, gik i sine Kon* spirationer og Mistænkeliggørelser saa vidt, at han ikke skaanede sine Foresatte, ja, end ikke selve Dron ningen. Han faldt da ogsaa tilsidst paa sine Gerninger. Den mest kendte af Kirkens Præster er N. F. S. Grundtvig, der her fik sit første københavnske Præste* kald (1822—26), og som herfra blev stedet til den sidste Hvile 50 Aar senere. Foruden denne den rationalistiske Kristendoms Dødsfjende fandt ogsaa den moderne Bibelfortolk* nings Foregangsmand, C. H. Visby, i Frelsers Kirke sit første Virkefelt. Han er den første, der herhjemme