294525955

begynder at røre ved Dogmerne om Helvede og de evige Helvedesstrafte. Han blev tiltalt for Vranglære, men slap paa en mærkværdig Maade for Straf, idet han, efter at Københavns Universitet havde erklæret, at det ikke vilde have noget med hans Sag at gøre, fik Universitetet i Kiel til at fremkomme med en Ud* talelse om, at det opfattede ham som staaende paa Kirkens Grund. — Den Kugle, der paa Kirkens Spir bærer Frelserens Skikkelse, indeholder en Tavle med et indridset Vers, hvori det bl. a. hedder: »Lad Christe mig i Fred til Verdens Ende staa«. Selv om dette Ønske vel næppe har nogen Udsigt til at gaa i Opfyldelse, har Vor Frelsers Kirke dog været en af de faa Kirker her i Byen, som har været forskaanet for voldsomme, ydre Ulykker. Frygtelige Ildebrande og Bombardementer har hærget vor Hovedstad og lagt store Dele af den øde, voldsomme Storme og Uvejr har raset over dens Kirketaarne og Spir og kastet dem i Støvet; men denne prægtige Kirkebygning, dobbelt pragtfuld i sine triste Omgivelser, som Genbo til Tugthuset og midt i et af Byens allerfattigste Kvarterer, har mod* staaet alt og staar den Dag i Dag som et glimrende Vidnesbyrd om vor gamle Arkitektur, der særlig i mange af vore offentlige Bygninger har givet sig saa smukke Udslag.

Made with FlippingBook flipbook maker