294525955

saa stort Bifald i sit kristelige Foretagende, at Sko* len snart kom i florerende Tilstand og bevægede Stadens øvrige Menigheder til at efterfølge samme Eksempel«. — Det varede da heller ikke mere end en Snes Aar, inden Byens andre Sogne: Nicolai, Vor Frue, Frel* serens, Trinitatis, Holmens og Garnisons kunde faa byggetegne,smaa Skoler. Alle optogde Sognets fattige Børn, enkelte af dem—som Helligeist, Frue og Nicolai — ydermere fra de øvrige Sogne, som ingen Plads havde til deres egne Børn. Disse Skoler fik snart store Indtægter, først og fremmest ved Legater og dernæst gennem Kirke* kollekter 4 Gange om Aaret: Paaske, Pinse, Mi* chaelis og Jul, som fortsattes gennem halvandet Hundrede Aar med en enkelt Afbrydelse i Efter* aaret 1853 til Fordel for de koleralidte. De første 50Aar var Indtægten herigennem meget stor, gennem* snitlig vel en ca. 300 Rdlr. for hver Kirke*), men senere sank den ganske betydeligt, saa at den ved Midten af det 19. Aarhundrede ikke var højere end ca. 20 Rdlr. Det var gerne Paaskekollekten, der gav det største Beløb: Minderne om Jesu Lidelser stemte Folk til Medlidenhed overfor de daarligt stillede i Samfundet og lod dem ofre rigeligt. Kirkeskolerne, som kun fik dette Navn, fordi de laa nær op ad Sognekirken, var oprindeligt ikke be* stemte til Korskoler, d. v. s. med Forpligtelse til at besørge Korsangen i Kirkerne, paa hvilken Discip* lene i »Tor Frue latinske Skole« —den senere Me* tropolitanskole — havde et Slags Monopol. Først i *) Lavest stod her Frelserens Skole, som i sin bedste Periode ikke naaede over 90 Rdlr. Denne Skoles officielle Navn var »Christianshavns danske Skole«, og dette Udtryk »danske« heftedes ofte til Kirkeskolerne for at adskille dem fra de »latinske« Skoler (Vor Frue latinske Skole=Metropolitanskolen).